EVOTAG-teamet nedlægger DanBAN investorerne i bøgeskoven

Del på Linkedin

Fra venstre: Lars Neupart, Sharatchandra Aithal, Iris Jakobsen, Lars Sønderskov. Nederst Sten Nymark | Foto: IRSquad investor day

Hverken laser tag eller online skydespil er unikt. 

Men som noget nyt kombinerer EVOTAG begge verdener. EVOTAG tager gameplay fra kendte spil som Fortnite, Counter Strike og Call of Duty, der fastholder os time efter time, dag efter dag, ud i virkeligheden. 

I EVOTAG foregår spillet udenfor i virkeligheden, med høj puls, solskin og frisk luft, hvilket adresserer en af de helt store udfordringer med gaming, nemlig at det er stillesiddende og en af de primære årsager til, at børn og unge i dag ikke får den daglige mængde anbefalede bevægelse.

Founder teamet består i dag af Lars Sønderskov og Thomas Gullach. Thomas startede for lidt over et år siden i EVOTAG som sælger, hvor han har vist sit værd på B2G markedet. Ifm. med investeringsrunden har Thomas købt sig ind, og er nu fuldgyldig Co-Founder.

10 investorer indgår i syndikat – hvad er særligt ved Evotag?

Der er et generelt samfundsmæssigt problem med, at unge spendere alt for mange timer foran computerskærmen, og derved bliver meget inaktive. Der er et væsentligt fokus for offentlige myndigheder på at adressere dette, men ikke så mange gode ideer til en løsning, fortæller lead Angel, Sten Nymark og fortsætter.

For en inkarneret gamer er alternativet ikke at gå ud at spille rundbold. Men når IR Squad kan tilbyde en real life gaming oplevelse, hvor man har samme spil elementer som i eks. Counterstrike og Call of Duty, så kan man ramme den (og andre) målgrupper. Ikke mindst fordi det også bare er super sjovt.  

Teamet bag har også vist en god evne til at eksekvere. Teamet har for få midler udviklet en velfungerende hardware og software løsning, og vist en god tracktion på salget til institutioner.

Investor syndikatet består i alt af 10 investorer i dag. Det hele startede med, at Evotag teamet præsenterede på et DanBAN pitch event i efteråret 2020. Investeringen landede endeligt i foråret 2021 med 5 DanBAN investorer ombord. Siden da med en supplerende kapitalrejsning afsluttet i juni 2022, hvor første investorer investerede yderligere, og fik følgeskab af flere investorer fra DanBAN inkl. DanBANs egen co-investment fond, og øvrige folk omkring virksomheden.

Lead Angel, Sten Nymark | Foto: IRSquad investor day

Hvad er “The next big step” og hvad bliver lead angels rolle?

Vi vil som gerne lave både produktforbedringer, koncept tilpasninger samtidig med, at vi også laver ekspansion i nye markeder, og har fokus på det daglige salg.

Jeg tror min vigtigste rolle er, at være med til at dosere ambitionen sådan at det bliver en fokuseret indsats, hvor man konkret får leveret, men hvor man samtidig forfølger de muligheder der er.

Det er så fedt et produkt, at det nogen gange kan være svært at overholde god governance og ikke overdynge ledelsen med ideer til udviklingsmuligheder på meget operationel niveau. Indtil videre har det været taget med et smil og set positivt, når jeg har tømt en legetøjsforretning for at få ideer fra hvad Nerf og andre går rundt og laver etc. Fortæller Sten Nymark. 

Investor dag i bøgeskoven – investorerne havde ingen chance

Kalenderen viser d. 24 august og det danske vejr viser sig fra sin bedste side. Vi er inviteret til investor dag hos Evotag i bøgeskoven. Her var alle investorer, medarbejdere og bestyrelse inviteret. Dagen startede med en opdatering på virksomheden, hvor der glædeligvis var sket nogle gode ting hen over sommeren.

Vi tilbragte tæt på 3 timer i skoven med at løbe rundt og spille Evotag – avanceret lasertag. Efter lidt instruktion gik vi i gang med det første spil, hvor der efter hurtig start for det blå hold kom et godt comeback til det grønne hold. Herefter fik vi ud fra statistikken lidt individuelt input. Bl.a. havde en spiller en meget høj accuracy, men kunne med fordel skyde noget mere. 

Der blev i de efterfølgende spil tilføjet nogle flere spilelementer, hvor man bl.a. kunne få ”airdrops” med bedre våben etc, og der blev afprøvet forskellige game modes. Herunder battle royale hvor det sidste overlevende der vinder. 

Os mindre erfarne spillere lærte (ofte på den hårde måde), at man er nødt til at sørge for, at opsamle bedre våbentype og sørge for, at samarbejde i par eller små grupper, sådan at man kunne få overtalssituationer, som man kunne udnytte.

Man kunne dog mærke at IR Squad teamet med erfaring i spillet var svære at danse med og beslægtet spilerfaring fra Counterstrike syntes at lønne sig, idet Frederik Byskov konsekvent lå godt til i spillene. Der var dog en unavngiven lead angel der måske qua sin camouflage lykkedes med at få ram på founderen Lars flere gange.  

Og til sidst – hvad er jeres bedste råd til andre kapitalsøgende iværksættere?

Ud over at give investorerne en fantastisk oplevelse i bøgeskoven, hvad er så jeres råd til andre iværksættere, som søger funding hos Business Angels/DanBAN?

Vær skarpe på jeres valuering og stå ved den.

Impact! Det betyder mere end man tror, at virksomheden kan gøre en positiv forskel i verden. I vores tilfælde bidrager vi til at adressere udfordringen med, at skabe mere bevægelse hos børn og unge, især dem med interesse for gaming, hvor kun en meget lille andel i dag får den anbefalede mængde motion. Afslutter co-founder Lars Sønderskov. 

| Foto: IRSquad investor day

Del på Linkedin

Flere nyheder