Danish Business Angels members invest 1 million DKK every day in Danish startups - year-round

Del på Linkedin

 

Danish Business Angels (DanBAN) og dets medlemmer har foretaget hundredvis af investeringer i både danske og udenlandske startups. De nyeste tal fra medlemsundersøgelse over 2020 aktiviteterne viser, at DanBANs knap 250 Business Angels har slået kræfterne sammen og investeret for ca. 365 mio. kr. i startups – det vil sige, investeringer svarende til gennemsnitlig 1 mio. kr. pr dag i 2020. Derudover 2016 har summen af investeringerne rundet 1,1 milliard. Begge dele sætter atter en ny rekord.

Se hele analysen her.

 

DanBANs årlige medlemsundersøgelse viser, at covid-19 pandemien ikke har stoppet investeringslysten blandt Business Angels. Tværtimod er antallet af investeringer steget med knap 75%, hvilket i 2020 har medført 365 investeringer i vækststadiet af små virksomheder. Dette har resulteret i, at DanBAN for første gang runder en samlet investeringssum på 1,1 milliard over de seneste 5 år. Alene i 2020 var den samlede investeringssum 365 mio. kr., hvilket er en stigning på knap 42% i forhold til 2019. Medianen for en investering i en virksomhed er steget med 15% til 220.000 kr. per Business Angel.

 

“DanBAN´s årlige undersøgelse er uden sammenligning den bedste kortlægning af Business Angel aktiviteter, i Danmark og nok også i Europa.

I et år udfordret af CoVID-19 præsterede DanBAN fremgang på alle fronter. Vores investeringstakt voksede med over 40 % og sammen med Vækstfonden sikrede vi mere end 700 mill. kr til danske startups. Det skaber fremtidens arbejdspladser og bidrager til vores allesammens velfærd” Siger Jesper Jarlbæk, formand for DanBAN.

 

Foreningens medlemmer har trods pandemiens omstændigheder formået at opnå samme konkurrencedygtige afkast som i 2019. Analysen viser, at MoneyBackMultiple (MBM) i 2020 svarer til 3,0, som svarer til det foregående års samme høje niveau. Dette tal er baseret på de 32 exits, som er foretaget i 2020, hvilket er en stigning på 10% sammenlignet med sidste års exits. Det store engagement afspejles også i antallet af medlemmernes medejerskab i virksomheder, som i år ligger på et gennemsnit på 5,5 virksomheder og med en median på 4. Dette viser et højt aktivitetsniveau blandt DanBANs Business Angels.

Vækstfonden er som en af vores samarbejdspartnere også en vigtig kilde til kapital. Vores medlemsundersøgelse viser at vækstfondens produkter har gearet vores medlemmers investeringer med 320 mio DKK i lån. Dette har resulteret i, at der samlet er sendt knap 700 mio DKK i arbejdskapital ud til iværksætterne.

 

“Dette års medlemsanalyse viser, at vores medlemmer gennem krisen har fundet et ekstra gear og øget investeringsaktiviteten. Vi oplevede kortvarigt, at medlemmerne skulle sikre deres eksisterende portefølje inden de aktivt investerede igen.

Med resultatet fra 2020 kan vi se, at vi hjulpet med at holde hånden under de danske startups og stillet arbejdskapital til rådighed, og det er vi ret stolte af” Siger Michael Hansen, administrerende direktør for DanBAN.

 

Med sine godt 270 medlemmer i dag er DanBAN Danmarks største professionelle non-profit medlemsnetværk for Business Angels med et årligt dealflow af 600 startups. DanBAN er en forening der er 100% privatfinansieret af sine medlemmer og partnere. Kapitalsøgende startups kan uden omkostning frit komme i kontakt med foreningens medlemmer. DanBANs mange medlemmer besidder hands-on viden som tidligere succesfulde iværksættere, der nu gen-investerer deres tid og dele af deres formuer i den næste generation af passionerede iværksættere.

 DanBANs medlemmer består i 2020 af 90.1% mænd og 9.9% kvinder i alderen 27 år til 80 år. Den gennemsnitlige anciennitet som Business Angel er knap 8 år, men strækker sig helt til en forbløffende 46 år. Blandt startups består 16.9% af miksede teams af både kvindelige og mandlige founders. Mere end 20% af startups har minimum 1 kvindelig founder.

 

Del på Linkedin

Flere nyheder