I går, torsdag d. 18 maj besøgte ca. 100 danske business angels SDU Cortex Lab i Odense. Det var også dagen, hvor vi i DanBAN kunne afsløre tallene fra vores medlemsanalyse 2016, med en svarprocent på 100.
Torsdag d. 18 maj løb årsmødet 2016 af stablen, og her på målstregen kan vi igen i år bryste os af en ny besøgsrekord. I samme anledning offentliggjorde bestyrelsesformand, Jesper Jarlbæk DanBAN´s seneste medlemsundersøgelse.
DanBAN medlemmerne har i 2016 investeret rekordhøje summer i iværksætteri, og har skabt over 50.000 arbejdspladser på landsplan. Englene har en samlet investeringssum på 169,8 millioner kroner, i 282 danske vækstvirksomheder.