Som én af gæsterne til årsmødet kommer Peter Trydemann fra 99 designs med denne beretning:
I sidste uge havde jeg den fornøjelse at deltage til Business Angel Årsmødet 2016 i Odense. Selvom jeg blot var gæst blandt dem, det virkelig drejede sig om – Englene og de kapitalsøgende iværksættere – havde jeg alligevel stor fornøjelse af det gode program, som Keystones, Danish Business Angels og SDU Cortex havde sat op.
Her er mine beretninger om de 3 emner, der fangede mig mest:
Reformer nu! Ellers flytter iværksætterne
Både i den tidligere Saxo Bank direktør Lars Seier Christensens og Danish Business Angel formand Jesper Jarlbæks oplæg var der et direkte opråb til Christiansborg om at gøre forholdene for iværksættere i Danmark bedre. Her blev der især talt om fjernelse af iværksætterskatten, fradrag for startup-investeringer, forbedrede forhold for crowdfunding og medarbejderaktier samt 6 andre punkter, som du kan læse mere om i Iværksætternation 4.0 udarbejdet af Danish Venture Capital and Private Equity Association.
Denne snak har også fyldt meget i iværksætterbofællesskabet, Nest Copenhagen, hvor jeg til dagligt selv bor, og hvor flere er begyndt at flytte ud af landet for at starte flere virksomheder op. Min generation, omfattet af millennialsbegrebet, er bevidste om internationale forhold og bruger tit sider som Numbeo, Nomadlist eller Doingbusiness, for blot at nævne nogle få tjenester, der benchmarker lande og byer. Herved er guleroden kort sagt blevet for lille i Danmark, og toptalent er yderst svært at tiltrække med landets høje skattesats. Aldrig har globaliseringen været mere reel, og iværksættere, der snakker om at være et “born global” selskab, bliver i dag set ned på, da alle er “born global” fra start. Aldrig har det været så transparent og tilgængeligt at starte en virksomhed i udlandet.
Disse iværksætter-problemer er yderst kritiske. Hver gang jeg er i udlandet eller besøger partnere i Skandinavien for 99designs, så er det svært at finde fordelene ved at starte virksomhed i Danmark vs især Sverige eller Storbritannien. Desværre har for mange i Danmark en tendens til at misforstå vores fine titel af Verdens lykkeligste land med Verdens bedste land. Et emne som Lars Seier også indirekte kom ind på, og som jeg ikke kunne være mere enig i. Fejlfortolkningen er en af hovedårsagerne til, at vi sakker bagud. Denne tolkning er yderst farlig at læne sig opad, da den agerer som en katalysator for magelighed. Forhåbentligt har vi alle set tilstrækkeligt med cases, såsom Nokia, Blockbuster og Kodak, til at vide, at magelighed bygger kommende tabere, mens sult og ambition bygger vindere.
Ovenstående politiske problemer vil mange i early stage startupmiljøet helt sikkert have hørt om før, og det samme er gældende for mig. I startupmiljøet er det min opfattelse, at man føler, at Christiansborg ikke har fingeren på pulsen og agerer med sneglefart. Herved bliver frustrationerne sjældent delt. Dette værende sagt bakker jeg Jesper Jarlbæk 100% op i, at vi skal blive ved med at ytre os, ellers bliver de frustrerende problemer aldrig løst.
Hold øje med Comeback Kid Odense
Selvom jeg som oprindelig fynbo flyttede fra Fyn for mange år siden, husker jeg, som så mange andre, tiderne med overskrifter som Flest unge odenseanere uden job fra især årene efter finanskrisen, hvor Odense var langt bagefter de andre store byer i Danmark. Dog var det mit indtryk efter Danish Business Angels’ årsmødet, at der er noget i røre på Fyn/i Odense. Skulle man være i tvivl om dette, gjorde den socialdemokratiske borgmester i Odense, Anker Boye, alle 200 personer i lokalet opmærksomme på dette med sin tale.
Han kunne berette om, at de gamle negative overskrifter er blevet skiftet ud med overskrifter som Universal Robot succes-casen og det enorme potentiale, der er inden for robot, drone og healthcare tech-industrien, som er under markant udvikling på Fyn. Især inden for robotområdet vidste jeg godt, at man havde fundet sig en stærk niche, men jeg vidste ikke, at man havde arbejdet fokuseret med robotter på Fyn siden 90’erne.Det kan du se mere om her (Video)
Med til tider absurde værdiansættelser inden for consumerteknologi-startups følte jeg mig overbevist om, at Odense bestemt har fat i noget af det rigtige. 100 millioner kroner er årligt afsat til inkubations- og acceleratorprogrammer indtil 2020, hvilket vidner om seriøsitet på meget højt plan. Uden at være sikker på mine tal, så tror jeg top-of-mind, at det er ét af de højeste beløb, der er blevet afsat inden for startups i Danmark. Læs mere om hvordan Odense har tænkt sig at bruge pengene her: http://www.odenseco.dk.
Ud fra Anker Boyes tale lader der til at være en stærk forståelse for, at skal man trække verden til Odense/Fyn og, i samarbejde med eksperter udefra, eksekvere på de gode idéer. Tidligere var det min opfattelse, at fynboer helst ville løse problemerne selv. Men det er sjældent effektivt, hvis man ikke er de bedste i markedet til at rådgive og eksekvere i en løsning til et specifikt problem. På SDU findes et godt eksempel på dette. Her har man blandt andet tiltrukket én af de tungeste drenge inden for droneteknologi fra det amerikanske militær. Der er flere eksempler på denne positive udvikling, og Anker Boye gjorde absolut sit bedste for at gøre alle opmærksomme på, at det denne gang er alvor på Fyn. Jeg tror, man skal holde øje med Odenses comeback.
Data, data, data
Sidst i programmet på konferencen præsenterede den erfarne venture capitalist Shomit Ghose os alle for, hvad han leder efter hos startups. Svaret var entydigt: Data, data, data. Alle i rummet var selvfølgelig blevet bombarderet med tankerne omkring Big Data, men Shomits tanker omkring Big Data inden for især forsikring var noget, der fangede min interesse. Det sidstnævnte kommer jeg tilbage til senere.
Shomit delte, at hans nuværende forventninger til startups i 2016 er, at de minimum vil kunne levere zetabytes mængder data over tid. Ifølge ham er data den sidste forretningsmodel, som tech-selskaber kommer til at dominere.
De fleste har nok hørt, hvordan bankerne og de nye fintechselskaber benytter data til at lave bedre kreditvurderinger af kunderne. Dagene, hvor man vurderede kunderne ud fra deres nuværende formue og lønseddel, er for længst talte. Fremover vil fintechselskaberne kreditvurdere kunderne ud fra social media data samt anden data om kunderne, der ligger tilgængelig online. Herved vil selskaberne kunne vurdere kunderne ud fra, hvor stærkt et netværk de har på LinkedIn, deres købemønster fra MobilePay eller ud fra købte bøger på Amazon, som fx kan indikere finansiel forståelse og høj kreditværdighed. Blot for at nævne nogle få eksempler på dataparametre.
En vertikal af ovenstående, som jeg ikke selv havde set komme, var, hvordan Google, Uber og bilfabrikanterne tiltænker at udfordre forsikringsselskaberne. Disse selskaber kommer nemlig i fremtiden til at ligge inde med så store mængder data af brugernes brugsmønstre, at det vil hæve dem over konkurrenterne. Selskaberne kommer til at vide, hvor ofte brugerne kører i deres bil, hvad brugerne kører efter, hvor mange personer brugerne har i bilen etc. Herved vil de store softwareselskaber kunne lave langt mere detaljerede forsikringsprodukter, som de kan mersælge til deres kunder. Google, Uber, Tesla og andre er altså langt mere end, hvad øjet umiddelbart ser. De vil fremover kunne tilbyde forsikringsprodukter til priser, som de gamle forsikringsselskaber ikke kan matche, da de ikke har adgang til den samme form for data og dermed bliver nødt til at beregne priser ud fra dårligere data. Du kan læse mere om denne trend her: Uber gyrometer monitoring is the groundwork for the future of car insurance.
Jeg er selv aktionær i flere danske forsikringsselskaber og anså dem tidligere for at være cash cows med uigennemtrængelige forter med stærke strategiske fordele. Den tanke føler jeg mig ikke længere så sikker på, og jeg kunne da godt være fristet til på diverse generalforsamlinger til næste år at spørge forsikringsselskaberne om, hvordan de har tænkt sig at overleve denne konkurrence fremover.
Overordnet set fandt jeg hele Shomits oplæg yderst interessant, og der er ingen tvivl om, at fremtidens stærke startups vil have minimum én dataspecialist på holdet, som både kan samle dataen og gøre den brugbar i salgsøjemed til interne og eksterne partnere.
Alt i alt en yderst lærerig dag og jeg takker endnu en gang for et godt setup og alle de rare mennesker, som jeg mødte på dagen.
