Årets Business Angel 2018 er fundet

Del på Linkedin

På årsmødet for danske business angels blev bestyrelsesformand i Lorenz Technology, Helge Munk fra Fyn kåret som Årets Business Angel. Direktør og adjungeret professor på CBS og Aalborg University Søren Hougaard, fik en særlig hæderspris efter at have udmærket sig i snart 20 år som aktiv investor inden for venturebranchen. Virksomheden Meploy og Alcowhey blev kåret som vindere af Nordic Angel Programme, som er det hidtil største nordiske og baltiske samarbejde mellem business angels.

En fantastisk dag med 240 investorer, 16 udvalgte startups, samarbejdspartnere og ikke mindst dagens toastmaster, Anders Kanberg.

Fotokredit: Per Seyffart

Årets Business Angel 2018

BA Syddanmark medlem og Business Angel, Helge Munk blev torsdag d. 16 maj kåret til årets “Business Angel 2018″ved Business Angel Årsmødet i Odense. Årets vinder, Helge Munk er bosiddende på Fyn, hvor han er et meget aktivt og velrespekteret medlem af det fynske BA miljø.

Helge udnævnes til Årets Business Angel i 2018 for sit store engagement og sin professionalitet, der senest er kommet til udtryk i en meget flot exit af IT hosting og outsourcing virksomheden Athena, hvor Helge var medejer og bestyrelsesformand. I sin tid i Athena har han bl.a. stået i spidsen for en afnotering fra First North og har siddet ved roret i virksomheden frem til den meget flotte exit i november 2017, hvor han var lead forhandler under salgsprocessen.

Business Angel hæderspris 2018

For første gang blev der til årets BA årsmøde uddelt en ekstra ordinær hæderspris til Business Angel, Søren Hougaard. Søren Hougaard er “the grand old man” i BA verdenen, og har kæmpet for økosystemet og været startup
investor i Danmark i 3 årtier.

Søren får hædersprisen grundet sin store erfaring og investeringsaktivitet som aktiv investor,
samt for hans uvurderlige bidrag til at udvikle kompetencerne i Business Angel miljøet igennem sparring og
rådgivning af sine kollegaer og i kraft af sine Master Classes i de seneste par år, som er blevet meget vel
modtaget.

Del på Linkedin

Flere nyheder