Denne artiklen er oprindeligt bragt på Bootstrapping den 05.05.21.
Stig Myken er med tidligere roller som CEO og founder af bl.a. Fullrate og Hiper en af de mest markante skikkelser i Danmark inden for IT-, tech- og telebranchen. Efter at have udfordret TDC og derefter solgt begge selskaber til TDC bruger han sine kræfter som investor. Stig Myken har senest investeret i PreSeed Ventures’ nye tech-fond, PSV Tech01, og interesserer sig i dag særligt for edtech. Han bestrider derudover poster som bestyrelsesformand i Pengeprofilen, Zetland, Sensorist, Flextribe, PUFin ID, Injurymap, Tricent og Blueprint Learning, som leverer onlineuddannelser til advokater og revisorer.
1. Stig, i miljøet elsker vi jo historien om, at du – efter job i Mobilix og Cybercity mm. – først udviklede Fullrate, som du solgte til TDC-mastodonten, og så var fræk nok til at gøre det én gang til med Hiper. Når du i dag ser tilbage, hvad ser du som læren ved det, og af hele forholdet corporates/startups?
Udviklingen i det danske telemarked har i høj grad været defineret af startups de seneste 20 år, uanset om det har været højere hastigheder, mere data, lavere priser eller en suverænt bedre kundeoplevelse, der har drevet forretningsmodellen.
Det hænger sammen med, at de fire store aktører har været fastlåst i en stillingskrig om markedsandele, hvor ingen har haft lyst til at tage store chancer, og alle er gået efter hele markedet.
Service provider-startups som Fullrate, Hiper og mange flere har været en effektiv måde at teste nye koncepter af, ofte med fokus på en snæver målgruppe. I de tilfælde, hvor der har vist sig at være et marked – og en forretningsmodel – har der været industrielle købere klar til at overtage kunderne og de nye produkter.
Fullrate eksisterede som et brand i TDC-koncernen i 11 år efter overtagelsen, fordi det var et godt firma med glade kunder, gode medarbejdere og en solid indtjening. Og Hiper har potentialet til at blive det førende fiberbrand i det danske marked, bare vent og se!
2. For nylig har du startet Pengeprofilen op med Michael Bak. Er det med samme sigte på at udfordre ineffektive arbejdsgange og horisonter?
Pengeprofilen er ikke en udfordrer til eksisterende aktører i markedet, men opfylder en funktion, som indtil nu ikke har været løst særlig godt af nogen banker. Pengeprofilen giver den enkelte forbruger et komplet overblik over vedkommendes økonomi, både indkomster og faste udgifter, ved hjælp af AI-algoritmer, der frasorterer alt variabelt forbrug.
Det kan lade sig gøre, fordi det regulatoriske miljø gradvist åbner for nye muligheder, senest med PSD-2-direktivet, som giver adgang til at lave kontooplysningstjenester. Det betyder, at Pengeprofilen kan hente alle oplysninger fra forbrugerens bankkonto efter samtykke med NemID.
På den måde kan Pengeprofilen som den eneste aktør i Danmark skabe et præcist billede baseret på faktiske data. Det giver et hurtigt og nemt overblik over dit rådighedsbeløb og din gældsfaktor, som begge er centrale parametre, når du sidder i banken og har brug for et lån – også når det drejer sig om at købe en ladcykel eller nyt tag på sommerhuset.
Mange pengeinstitutter er dog begrænsede i deres innovationsevne, fordi deres IT-infrastruktur ofte er baseret på ældre mainframesystemer, og Pengeprofilen er derfor i højere grad en teknologileverandør til den finansielle industri og ikke en konkurrent.
3. Hvad er det fede, for nu at spørge sådan, ved at gå fra rollen som founder og CEO til investor? Og vigtigere: Hvad har du taget med dig, som du kan bruge ift. founders?
Det er et ekstremt hårdt job at være medstifter af en virksomhed, uanset jobtitlen. Du kan aldrig ignorere en opgave i den tro, at der nok er nogle andre, der tager sig af det, og der er mange søvnløse nætter, hvor man tænker på, hvad der kan gå galt, eller rettere: Hvad mon går galt næste gang?
Som business angel har jeg nu det privilegium at kunne omgås en masse mennesker med passion og virkelyst, og ofte også gode ideer. Jeg arbejder typisk med meget unge og små virksomheder, hvor mit fokus er at hjælpe dem med at få skabt nogle strukturer omkring markedsstrategi, især FRAvalg af muligheder, organisation og systemer til at aflaste ledelsen ved at skabe rapportering og overblik.
Det er en fornøjelse at få mulighed for at blive smittet af deres entusiasme, ligesom det også kan være frustrerende, når man mødes efter nogle uger, og de har valgt at gøre noget andet, end det man troede, vi havde aftalt. I de situationer skal man minde sig selv om, hvis virksomhed det egentlig er, og at jeg bare må gøre mig mere umage, så de kan bruge noget af det, jeg bidrager med.
4. Når man – ud over den viden, du har opbygget som tidligere ingeniør og forsker – har din indsigt i IT/tele, var det nok naturligt at udnytte sin domæneviden. Men du forfølger, engagerer dig og investerer i mange ting, i øjeblikket f.eks. særligt i edtech med bl.a. StudyMind. Hvorfor? Er det bare af lyst, eller ser du noget her, som mange andre overser?
Danmark er et af de mindste lande i verden. Vi har ingen råstoffer, og vi skal leve af vores hjerner. Det er jeg opdraget med, og det tror jeg på, og derfor er vores evne til at lære et centralt succeskriterium for, at Danmark kan spille en rolle i verden som en selvstændig nation.
Jeg har en drøm om at kunne bevæge mig meget mere ind i edtech-sektoren, fordi det er vigtigt, det er spændende, og fordi der er en række forhold, hvor jeg kan genbruge en del af min domæneviden fra mere end 30 år inden for telesektoren.
Frem til 1998 var telesektoren defineret ved nationale monopoler som France Telecom, British Telecom, Deutsche Telekom og TeleDanmark. Det var en udbudsøkonomi, hvor du kunne få de produkter, som dit lokale monopol nu engang syntes var en god idé. Det var eksempelvis forbudt at tage en telefon over landegrænsen og tilslutte den i dit stik derhjemme.
Liberaliseringen af markederne kombineret med en eksplosiv udvikling inden for digital teknologi har ledt til, at telesektoren i mange år konstant har leveret bedre og billigere produkter, som igen har været afgørende for den økonomiske udvikling.
Hvis man betragter uddannelsessystemet, så er der mange træk, der går igen fra telesektoren før liberaliseringen – ikke mindst, at begge sektorer er præget af omfattende regulering af markederne.
I dag er der i de fleste europæiske lande offentlige monopoler på udbud af uddannelse. Politikerne bestemmer, hvad børn og unge skal lære; uddannelsesinstitutionerne har monopol på akkreditering; der er ganske få dominerende udbydere af lærebøger, og strukturerne er stort set uændrede siden 1970’erne.
Problemet er, at der er efterspørgsel efter andre typer uddannelse, som ikke mødes af det nuværende system. Vores system er bygget op omkring, at flest muligt unge skal have længst mulige uddannelser. Jeg vil gerne tilstå, at jeg selv kun har brugt ganske få procent af pensum fra min 5-årige civilingeniøruddannelse gennem et langt arbejdsliv, som endda inkluderer fem år som ansat på DTU…
Der er til gengæld et stigende behov for at uddanne flere mennesker på verdensplan for at gøre uddannelser mere fleksible, for at lave videregående uddannelser kortere end fem år OG samtidig sikre, at vi i højere grad fokuserer på løbende livslang uddannelse, hvor det allervigtigste er, at uddannelser skal være individuelle.
Jeg er overbevist om, at de dominerende leverandører af undervisningsmaterialer vil blive udfordret af nye digitale løsninger, som tilbyder individuel læring og i langt højere grad tager udgangspunkt i den progression og regression, man kender fra gamingsektoren i form af højere og lavere levels.
I tech-sektoren har der i mange år været et parallelt system uden for offentlig kontrol for tildeling af eksamensbeviser i form af certificeringer inden for Microsoft, SAP, Cisco, Google Cloud etc. Disse uddannelser er ofte meget mere værdifulde for den enkelte person i forhold til jobmuligheder og løn, og det kommer vi til at se meget mere af fremover i form af mikrocertificeringer inden for mange andre sektorer.
Og så ser jeg frem til selv at lære en masse de kommende ti år! Og forhåbentlig give en masse. Det jeg i hvert fald kan give, er, at jeg aldrig går i panik!
5. Senest er du gået ind som investor i PSV Tech01, der er PreSeed Ventures’ nye fond, der investerer i skalerbare tech startups. På hvilken baggrund er du gået ind i en fond, og hvordan oplever du det at investere som soloinvestor/business angel kontra venture? Er der forskel i krav og fokus ift. founders?
Jeg er meget stolt over at have fået mulighed for at investere med i PreSeed Ventures’ første fond, som naturligt hører hjemme på DTU. PSV har samlet et team af erfarne personer med høj integritet, som har adgang til en stærk pipeline af nye cases, og de har en organisation, som gør dem i stand til at håndtere et dealflow i en helt anden størrelsesorden, end jeg nogensinde ville kunne på egen hånd som business angel.
