Nyheder

Ugens DanBAN-investor: Søren Jørgensen

By 13. april 2021 august 3rd, 2021 No Comments

Denne artiklen er oprindeligt bragt på Bootstrapping den 12.04.21.

 

Søren Jørgensen er Ugens investor. Tidligere M&A partner i Bruun & Hjejle og i dag investor og bestyrelsesmedlem i en lang række startups som Eupry, Råhandel, StoryHunt, MeetinVR, Linkfire, Yoli, Hydropen, og Cerebriu. Søren Jørgensen er senest blevet formand for Danish Business Angels Co-investment Fond.

 

1. Søren, som topadvokat og partner er det sjældent man skifter rolle og især sjældent af startup-scenen fylder så meget som for dig. Hvad fik dig til det – og hvad er historien om dig?

Mine 20 år som advokat brugte jeg på at rådgive om M&A, hvilket indebar, at jeg bl.a. rådgav kapitalfonde om deres køb og salg af virksomheder. Jeg plejer at sige, at jeg var “købmandsadvokat”, fordi jeg som rådgiver ikke bare havde ansvaret for at skrive og forhandle de juridiske kontrakter men i høj grad også stod for at binde alle trådene sammen i en virksomhedshandel. Parallelt med min M&A-rådgivning arbejdede jeg også som professionelt bestyrelsesmedlem i en række virksomheder, hvor jeg – i modsætning til M&A-transaktionerne – var med til at lede og udvikle virksomhederne i længere perioder.

For fem år siden gik det op for mig, at jeg fik mere energi af at sidde i virksomhederne og bidrage indefra, end jeg gjorde ved at rådgive om køb og salg af dem. Når jeg havde afsluttet en virksomhedshandel, var mit arbejde gjort, og jeg blev som rådgiver sendt tilbage på kontoret efter at have brugt et halvt år eller mere på at lære en hel masse om virksomheden og den strategi og forretningsplan, som var blevet lagt. Ofte sad jeg tilbage med en følelse af misundelse og tænkte, at det jo først var nu, at alt det spændende skulle til at ske. De vigtige strategiske beslutninger og eksekveringen af planerne. Alt det som jeg som bestyrelsesmedlem i andre virksomheder fandt så spændende og udfordrende. Derfor tog jeg den lidt utraditionelle beslutning og opsagde mit partnerskab i Bruun & Hjejle for at kaste mig ud i en ren bestyrelseskarriere. Samtidigt deponerede jeg min advokatbestalling, fordi min beslutning netop var et fravalg af rådgiverrollen.

Lidt tilfældigt drak jeg en kop kaffe med et medlem af DanBAN, som opfordrede mig til at melde mig ind i foreningen. Den kop kaffe kom delvist til at ændre mine planer, idet jeg hurtigt oplevede en enorm fascination, dels af muligheden for at investere i unge virksomheder, og dels af alle de dygtige business angels, som kunne lære mig en hel masse. Jeg havde godt nok tidligere lavet et par investeringer men efter, at jeg kom ind i DanBAN, har det virkelig taget fart, og jeg har efter 4-5 år nu lavet ca. 20 investeringer og haft fire exits. I dag er mit liv baseret ca. 50% på professionelt bestyrelsesarbejde og 50% på investering i startups.


2. Du har, som andre advokater, 
mange bestyrelsesposter, men især i startups. Hvad gør at du siger ja/nej til at gå ind og investere og bruge tid i en startup?

Jeg har altid sagt nej tak til at være “advokaten i bestyrelsen”, da jeg i så fald kun bliver hørt, når det drejer sig om juridiske forhold. For mig er bestyrelsesarbejde en disciplin i sig selv, hvor det gælder om at skabe en struktur i samarbejdet med den daglige ledelse og sikre, at der bruges passende tid på at tale om strategi, forretningsudvikling, drift og ledelse. Det er samtidigt en holdsport, hvor alle skal bidrage også selvom de ikke nødvendigvis har ekspertviden på alle punkter.

Mine tre kriterier for at sige ja til at arbejde aktivt med en startup eller en mere moden/større virksomhed er ret enkle. Det skal være mennesker, som jeg har faglig og personlig respekt for, og omvendt. Jeg skal helt fundamentalt kunne forstå og tro på virksomheden og den vision, der ligger i dens forretningsplan. Sidst, men ikke mindst, så skal der i virksomheden være et behov for mine erfaringer og kompetencer. F.eks. min erfaring med at tilrettelægge og styre bestyrelsens arbejde, en dedikeret opkøbsstrategi, eller planer om en børsnotering. Selvom jeg ikke længere er advokat, bærer jeg jo rundt på en juridisk værktøjskasse, som ofte er gavnlig for især mindre virksomheder, hvor ledelsen typisk ikke har så mange erfaringer med f.eks. kontrakter, og hvor der heller ikke er råd til dyre advokater.

 

3. Er der selskaber og faser du især kigger på eller er det mere personbåret? Og er der nogle af dine investeringer de seneste 5 år, du især vil fremhæve?

Jeg plejer at udtrykke det sådan, at min styrke er, at jeg ved lige lidt om alt. Forstået på den måde, at jeg ikke har dyb branchekendskab eller særlige f.eks. tekniske forudsætninger for at forstå bestemte typer virksomheder. I erkendelse af at verden er fyldt med fantastiske forretningsideer men at kun en mindretal får succes, er jeg havnet der, hvor mange af mine kollegaer også er havnet. Jeg investerer i de virksomheder, hvor der er et team, som er dygtige og samtidigt har vist, at de kan eksekvere. Det lyder måske lidt banalt, men hvis et team kan flytte tingene fra A til B, så er der en stor sandsynlighed for, at de også kan flytte det fra B til C. For mig er det også vigtigt, at der er tale om et team og ikke bare et enkelt talent. Det handler både om risiko og om, at de store succeser meget sjældent bliver skabt uden den dynamik, som det giver at have et større team.

Jeg har mange spændende investeringer i min nuværende portefølje. De bliver ikke alle sammen lige succesfulde, men fælles for dem er, at jeg lærer meget af at arbejde sammen med de founder teams, hvor jeg også sidder i bestyrelsen. Selvom jeg investerer for at få et økonomisk afkast, får jeg også en masse erfaringer, som hjælper mig i andre sammenhænge.

Jeg har været heldig at lave nogle gode exits, som giver mig mulighed for at investere i endnu flere startups. I 2015 investerede jeg i Better Collective, som dengang omsatte for under 50 mio. kr. I 2018 var jeg med til at børsnotere selskabet, som i 2020 omsatte for ca. 700 mio. kr. Det siger sig selv, at det var en god investering. Den vildeste investering, jeg har lavet, var i 2016, hvor jeg investerede et pænt beløb i en virksomhed, der kun bestod af en forretningsplan i en Power Point. Jeg kendte founderen fra en virksomhed, hvor jeg havde været bestyrelsesformand i mange år, og jeg vidste, at han var enormt dygtig og leverede varen. Tre år senere solgte jeg mine aktier for næsten 25 gange det, jeg havde investeret. Founderen havde leveret alt det, der stod i den oprindelige Power Point og meget mere.

 

4. Hvad er pointen i den co-investment eller sidecar fond i DanBAN, du nu er sat i spidsen for? Hvad er den et svar på, og hvilke typer startups skal regne med investeringer?

Generelt er business angels dygtige til at investere og skabe værdi i startups. Det dokumenterer den årlige medlemsundersøgelse fra DanBAN, der kom i sidste uge, som viser, at vi gennemsnitligt får pengene tre gang igen på vores investeringer. Uanset hvor dygtige vi er, når vi udvælger startups, så er der én vigtig faktor, som vi alle sammen bliver ramt af. Det er behovet for at sprede vores risiko noget mere. Det er fint at investere i 5-10 startups – hvilket i sig selv kræver både en masse tid og arbejde – men ideelt set burde vi alle sammen lave minimum 50 investeringer for dermed at sætte “tilfældighedsfaktoren” ud af spil. Laver man 10 investeringer, kan man være uheldig at ramme forkert på dem alle sammen. Det kan man ikke, hvis man laver 50.

Ideen med vores nye co-investment fond er at give business angels adgang til at medinvestere passivt i en hel masse af de investeringer, hvor deres kollegaer laver forarbejdet og efterfølgende arbejder aktivt med værdiskabelsen i den enkelte startup. Vores nye fond kommer derfor til at være passiv medinvestor i en lang række af de startups, hvor dygtige lead-investorer fører an. På den måde vil de business angels, der har investeret i fonden, få den eftertragtede risikospredning, og led-investorerne vil samtidigt få lettere ved at rejse hele det krævede beløb i den enkelte investeringsrunde, da fonden vil kunne investere et større beløb end det, som den typiske business angel investerer. Fondens investeringspolitik er at investere i start-ups og scale-ups, der ligner “den typiske business angel-investering”, hvilket vil sige virksomheder med en valuation på op til 40 mio. kr.

Selvom fonden på den måde er en passiv investor, får investorerne den samme løbende rapportering og indsigt i en startup udvikling, som man får ved direkte investeringer. Der giver dem mulighed for at følge med og byde ind, hvis de har relevant input, netværk eller ideer.

 

5. Hvordan ser du hele markedet for vækstvirksomheder udvikle sig de kommende år?

Jeg har en politisk holdning og et ønske om, at den økonomiske vækst i Danmark i højere grad skal skabes af vækstvirksomheder. Med den mængde af talent og den generelle iværksætterlyst, som især ungdommen repræsenterer, så tror jeg på fremskridt. Men det forudsætter blandt andet, at det også er attraktivt og “fair” at investere i vækstvirksomhederne. Uden risikovillig kapital til vækstlaget, kommer vi ikke meget videre, og selvom f.eks. Vækstfondens markante bevilling på finansloven bidrager positivt, virker det på mig til, at flertallet på Christiansborg ikke helt har forstået, at risikovillig kapital til SMV-segmentet er en forudsætning for, at vi kan skabe arbejdspladser i de tusindvis af små virksomheder, vi har.

Når det er sagt, så tror jeg, at de unge virksomheder, der rammer de vigtige trends indenfor miljømæssig og social bæredygtighed, vil have et forspring i de kommende år. Dels er den unge generation af forbrugere meget mere “ESG-orienterede”, og dels er der hos investorerne en enorm efterspørgsel efter den type virksomheder, og de får derfor lettere ved at rejse vækstkapital. Sidste år investerede jeg i en sådan ung virksomhed, og selvom der blev rejst over 10 mio. kr. i runden, blev den største udfordring faktisk, at vi måtte sige nej til flere investorer og beskære andre investorers investeringsbeløb.