Ved årsmødet i Odense d. 18/5-2017 mødtes +100 Business Angels fra hele Danmark, for at netværke med hinanden og ikke mindst, for at møde spirende startups med vækstpotentiale.
I samme anledning ville vi gerne hædre 3 ildsjæle for deres store indsats i business angel økosystemet. En ildsjæl er en person, som gennem en længere periode har ydet en markant indsats for at løfte, professionalisere det danske iværksætter- og business angel økosystem.
Der er rigtig mange kandidater, som har ydet en stor indsats gennem mange år, så vi kunne – heldigvis – fylde scenen med prismodtagere, men vi besluttede at zoome ind på tre ildsjæle, som har gjort sig særlig bemærket:
• Esben Gadsbøll
• Helge Munk
• Lasse Chor
De 3 ildsjæle
Esben Gadsbøll tildeles Business Angel Ildsjæl 2017 diplomet for hans store ihærdige indsats med at fremme investeringslysten hos andre business angels. Esben har konstant fingeren med i et væld af arrangementer, internationale studieture og et stadigt stærkere samarbejde på tværs af Norden og Baltikum. Esben kommer med store mængder af positiv energi og insisterer på at vi skal blive dygtigere til at investere i iværksættere.
Helge Munk tildeles diplomet for hans mangeårige, ihærdige og vedholdende indsats i det danske iværksætter og business angel økosystem. Helge har gennemført mange investeringer i start-ups, og for iværksætterne er han en vellidt investor, der bidrager med kapital, kompetencer og kontorfaciliteter. Helge går meget aktivt ind i casene og har også haft et par gode exits undervejs!
Lasse Chor tildeles diplomet for hans mangeårige arbejde i Aarhus området med at bygge både et iværksætter og investor miljø. Udover at være ”the happiest man alive”, så er Lasse primus motor for investornetværket Fight Club og initiativtager for eventet ”Growing Investors”, der har markeret sig som et årligt fyrtårn for uddannelse af business angels.
Årets Business Angel 2017
DanBAN-medlem, Jesper Vesten Drescher, blev torsdag d. 18/5 kåret til “Årets Business Angel 2017” ved Business Angel Årsmødet i Odense. Årets vinder Jesper Vesten Drescher har solgt tre virksomheder inden for Professional services, og med en rød tråd fokuseret på vækst, lønsomhed og strategiske exit-muligheder. En af investeringerne har givet et afkast på en faktor 100.
Den 2016 exit som juryen har fokuseret på ved udvælgelse af årets Business Angel 2017, er virksomheden Sirculus, som voksede til at blive Danmarks førende selskab inden for privat psykiatri før den blev solgt til Falck Healthcare.
Endnu et stort tillykke til Årets Business Angel 2016: Jesper Vesten Drescher og de tre ildsjæle Esben Gadsbøll, Helge Muk og Lasse Chor.