Politik for krænkende og upassende adfærd i DanBAN

I DanBAN ønsker vi en kultur præget af ordentlighed, gensidig respekt og god omgangstone. 

Vi respekterer hinanden, og vi deler viden og trækker på hinandens kompetencer i vores samarbejde på tværs af investorer, partnere, sekretariatets medarbejdere og praktikanter, iværksættere og andre, som søger kapital. Det sker på tværs af aldersgrupper, køn m.fl.

Derfor tager vi i DanBAN skarpt afstand fra krænkende eller upassende adfærd og omgangstone.

Hvad er krænkende adfærd?
Der er tale om krænkende adfærd, når en person udsættes for handlinger eller ord, som vedkommende opfatter som upassende, sårende, grænseoverskridende eller nedværdigende. Det er uanset, om det er en eller flere personer, der deltager i den krænkende adfærd. Vi opfordrer til, at man griber ind og/eller hjælper den krænkede part, hvis man overværer eller får kendskab til krænkelser.

Som eksempel betragter vi nedladende og diskriminerende adfærd, ubehagelig tone og sprogbrug, sexchikane og mobning som upassende adfærd i DanBAN. Det gælder også handlinger, der har krænkende og upassende karakter, når personen, som de rettes imod, føler sine personlige grænser overtrådt.

Sexchikane er i strid med Ligebehandlingsloven, og mobning og chikane vedr. køn, alder, hudfarve, etnisk oprindelse, seksualitet m.fl. er diskrimination og er i strid med Forskelsbehandlingsloven. Særligt grove tilfælde kan være i strid med Straffeloven.

Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede, er ikke at karakterisere som krænkende.

Hvis man udsætter andre for upassende eller krænkende adfærd, kan det have følger for den relation, man har til DanBAN, hvad enten man har et medlemskab, et partnerskab, et ansættelsesforhold, eller hvis man søger kapital hos DanBAN. Som medlem kan en følge f.eks. være eksklusion.

Hvis du oplever eller har oplevet krænkende adfærd hos DanBAN, kan du tage kontakt til et bestyrelsen. Bestyrelsen har et udvalg, der som udgangspunkt vil håndtere henvendelser vedr. krænkelser, men man kan henvende sig til hvilket som helst bestyrelsesmedlem. Man kan henvende sig for at drøfte oplevelser i fortrolighed.

Handleplan
Hvis vi i bestyrelsen bliver opmærksomme på krænkende adfærd, vil vi indlede en upartisk og lødig undersøgelse af de faktiske omstændigheder og de involverede parters oplevelse heraf. Målet er, at vi arbejder med det faktiske hændelsesforløb, og ikke vurderinger eller beskyldninger. Undersøgelsen vil være diskret.

Bestyrelsens arbejdsgruppe vil søge at høre den forurettedes oplevelse, eventuelle vidners og den krænkendes oplevelse. Afhængigt af sagen, vil der blive tilbudt en bisidder til parterne. Find kontaktoplysninger nedenfor.

I komplicerede eller særlig grove tilfælde kan bestyrelsens arbejdsgruppe beslutte, at undersøgelsen skal ske med ekstern juridisk bistand.

MARIA SUNDLÖF

MARIA SUNDLÖF

Bestyrelsesmedlem og Business Angel

 ULRIK LAUSTSEN

ULRIK LAUSTSEN

Bestyrelsesmedlem og partner

Ida Catharina Larsen

Ida Catharina Larsen

Event, Community & brand Manager