Styrk din investering med matching-kapital fra DanBAN Co-Investment Fond

Fonden har 38 investorer, som alle er medlem af DanBAN. De fleste er erfarne erhvervsledere eller tidligere succesfulde founders, med et stort personligt netværk og kompetencer, inden for mange forskellige brancher.

Fondens kriterier for valg af investeringer

Valuation

Fonden investerer i start-ups og scale-ups i pre-seed- og seed med en valuation op til 40 mio. DKK.

Lead

Der skal være en Lead Angel eller VC investor.

Return

Lead investor eller founder skal sandsynliggøre et 10x return.

Stadie

Virksomheden skal som udgangspunkt have et MVP + sandsynliggjort et product /market fit.

Traction

Virksomheden skal enten have omsætning eller sandsynliggjort, at omsætning kommer inden for 12 måneder.

Founders

Som udgangspunkt mindst 2 aktive founders, der sammen med nøglemedarbejdere skal eje mindst 50% efter investeringsrunden.

Geografi

Virksomheden skal have base i New Nordics (Skandinavien + Finland og Baltikum).

Datarum

Datarum og due diligence skal være tilgængelig for fondens bestyrelse.

Om Fonden

 
Formål og investeringer:

Fondens formål er at med-investere i start-ups og scale-ups i pre-seed- og seed-segmentet for virksomheder med en valuation, der i forbindelse med Fondens Initialinvesteringer udgør op til DKK 40 mio., samt i forbindelse hermed eventuelt at yde lån (bridgelån og ansvarlige lån, herunder konvertible lån).

Fondens foretager sine investeringer i overensstemmelse med en af investorerne vedtaget investeringspolitik og -strategi, der bl.a. indebærer, at Fonden kun investerer sammen med en eller flere lead investorer

Investorer:
Alene medlemmer af Danish Business Angels (DanBAN) eller selskaber kontrolleret af et medlem af DanBAN kan være investorer i Fonden.

Vores investorer både fra Sjælland, Fyn og Jylland og mange af dem vil gerne tilbyde deres hjælp til relevant sparring. Fx internationalisering, børsnotering, forretningssystemer, økonomistyring, B2B/B2C SaaS, retail, M&A, exits, fundraising og finansiering. 

Bestyrelse i Fonden:
Fondens bestyrelse består af Søren Jørgensen (Formand), Herbert Nathan, Thomas Black-Petersen og Lars Neupart. Jakob Sode er tilknyttet som rådgiver. 

DanBAN Co-investment Fond I K/S (CVR.nr. 41842474) er en selvforvaltende alternativ investeringsfond, der er registreret hos Finanstilsynet (FT-nr. 25049) iht. § 9, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. (”FAIF-loven”).

Sådan investerer vi

Fonden kan både investere som egenkapital, SAFE notes og konvertible lån. Fonden kan både investere direkte eller sammen med de øvrige investorer via et særskilt syndikeringsselskab.

Fonden matcher op til 100% af den investering, de øvrige investorer kommer med. Det er bestyrelsen i fonden, som vurderer konkrete investeringsmuligheder og godkender investeringer. Vores ticket størrelse er typisk mellem 0,5 og 1,5 mio. DKK.

Vi investerer på samme terms, som de øvrige investorer, men tager ikke en aktiv eller lead rolle og vi ønsker heller ikke bestyrelsesposter efterfølgende. Fonden kommer ikke med mærkelige vilkår med små bogstaver som fx krav om vetoret, minimumsforrentning, exit eller performance bonus etc. Vi kan både investere i en førstegang investeringer eller deltage i en opfølgende investeringsrunde, sammen med de eksisterende investorer

Fordele for dig som lead investor

Sparring: Fondens bestyrelsen kan, hvis det ønskes, støtte lead investorer med sparring og råd, deltagelse på møder og eventuelt hjælp til due diligence. Både i selve investeringsfasen og efterfølgende.

Max. 7 i syndikat: Det kan gøre det lettere at holde syndikater på max. syv investorer, da fonden kan matche investeringer med en direkte investering, så der er kapital nok gennemføre en investering.

Lead investor skal enten være medlem af DanBAN eller på anden måde have relevant lead investorerfaring. De øvrige investorer i et syndikat behøver ikke være medlem af DanBAN.

Fordele for dig som founder

Passiv eller aktiv: Fonden kan være en helt passiv investor som blot coinvesterer, men fonden kan også via bestyrelsen og vores 38 investorer stille med relevant netværk, erfaring og kompetencer. Vi kan levere en liste over investorerne med brancheerfaring, kompetencer og kontaktinfo.

Mere kapital: Måske kan fonden være med til at sikre, at du som founder får hele den investering du ønsker, for at kunne realisere din vækstplan. Vi følger med: Vi følger typisk gerne med i senere investeringsrunder og vi har afsat kapital til at lave opfølgningsinvesteringer.

Bedre cap table: Som founder, er det attraktivt at have en fond i cap table til senere investeringsrunder. Det skyldes, at vi som VC fond træffer beslutning om at investere andres penge, og derfor kan fonden være med til at give en blåstempling på, at du har kunnet tiltrække venture kapital.

Kontakt

Fondens komplementar

DBCoIF I Komplementar ApS CVR-nr. 41 83 33 35 Højbro Plads 10 1200 København K

Fondens administrator

Danish Business Angels CVR-nr. 35499547 Højbro Plads 10 1200 København K

Henvendelser sendes til

CoIF1board@danban.org