Business Angels investerer i de gode startup-teams, men hvad er det?

Del på Linkedin

DanBAN har indgået samarbejde med Talents Unlimited

Når vi investerer i startups, er det i sagens natur ofte på et tidligt stadie og derfor er der ikke store mængder data at basere beslutningerne på. Resultatet er, at de fleste Business Angels investerer i mennesker. 

Når vi spørger Business Angels om deres beslutningsgrundlag, fortæller de, at det oftest handler om matchet med founder teamet. Deres vurdering bliver truffet på mavefornemmelse og personlig kommunikation med founders. Hvilket desværre forøger antallet af fejlslagne investeringer.


Hvis vi derimod kunne træffe beslutningerne på et oplyst grundlag, kan vi styrke
matchet mellem investor og startups. Talenttesten TT38 er netop det Human Due Diligence værktøj, der skal til for at afdække risici og maksimere potentialet af den menneskelige kapital hos founderteams, gennem en struktureret og datadreven proces. International forskning viser, at investorer hovedsageligt peger på netop de menneskelige faktorer hos founders, når de evaluerer forfejlede investeringer.

”Som Danmarks Business Angel netværk har vi positionen som Go-to-organisationen for founders, når de skal søge kapital fra professionelle investorer”, udtaler DanBANs CEO, Michael Hansen – og fortsætter: ”Vi sidder dermed med alle de rigtige brikker, som skal til, for at bane vejen for Human Due Diligence i hele det danske investormiljø. Vores medlemmers investeringscases medfører dealflow for senere investeringer fra Family Offices, VC-fonde og kapitalfonde”.

Talents Unlimited’s CEO, og Business Angel, Claus Bentzen, fortæller, at “Rigtig mange investorer hævder, at menneskene er det vigtigste, men samtidig bruger de langt størstedelen af deres tid og penge på at lave den traditionelle juridiske og finansielle Due Diligence. Det er vores mission at ændre denne prioritering; Der skal fokuseres på de ansatte og dermed handles i overensstemmelse med en struktureret og datadreven Human Due Diligence proces – fordi det ganske simpelt kan betale sig.”

Claus Bentzen fortsætter: ”Personligt glæder jeg mig til at kunne bevise værdien
af Human Due Diligence med vores TT38 Talenttest som værktøj – og dermed sikre både forskningssamarbejdet med DanBAN, såvel som fremføre konkrete beviser via succesfulde investeringscases.”


Indsamling af data – Det gode Investor- og Founder-
match

International forskning viser en sammenhæng mellem investorsucces og
struktureret Human Due Diligence, men forskningen har stadig sine begrænsninger, når det kommer til klarlægningen af årsagssammenhæng –  samt omkring hvilke faktorer der er vigtigst i forbindelse med virksomhedens vækst- og livscyklus.

Ved at samkøre virksomhedsdata fra DanBAN med data fra Talents Unlimited’s TT38 Person- og Teamtest, forventer vi over tid at skabe helt ny viden og indsigt på området – til glæde og gavn for hele det danske investormiljø.

Som Business Angel og bestyrelsesformand i startup-virksomheden GLUU, afslutter Niels Bo Lund: “Det har været berigende over den seneste tid at kunne drage nytte af TT38 testen i vores investeringsarbejde. Ikke alene har vi kunne afdække muligheder og risici omkring talentsammensætningen i founder teams, men også aktivt anvendt testen i udvælgelsen af bestyrelsesmedlemmer som bedst muligt komplementerer virksomheden i vækstfasen. Samarbejdet mellem Talents Unlimited og DanBAN vil i mine øjne skabe stor værdi for alle aktører i startup-økosystemet.”
Besøg Talents Unlimited’s hjemmeside her.
Del på Linkedin

Flere nyheder