DanBAN søger en
MATCH MAker
Tiltrædelse
1. September 2024
Arbejdstid
Fuldtidsstilling
Løn
Konkurrencedygtig
Lokation
København eller Aarhus
Ferie
6. uger
Bliv MATCH MAKER I DANMARKS STÆRKESTE INVESTORNETVÆRK
Er du en udadvendt, arbejdsom og ambitiøs ildsjæl, som kan etablere og styrke relationerne både nationalt og internationalt og har du forståelse for funding i økosystemet? DanBAN, Danmarks stærkeste investornetværk for investering i startups og scaleups søger en Match Maker: Du bliver bindeleddet mellem vores Business Angel investorer og kapitalsøgende virksomheder – målet er at fremme investeringsviljen.
Du vil være ansvarlig for at drive og udvikle vores strategiske samarbejder med investorer, både i Danmark og globalt. Du vil få til opgave at supportere med etablering og services til syndikater og at være sparringspartner til virksomhederne i forhold til deres funding-strategi. Herudover vil du være ansvarlig for afholdelse af pitch-events i samarbejde med dine kollegaer.
SÅDAN BLIVER DU EN SUCCES HOS DANBAN
Du motiveres af at hjælpe de kapitalsøgende virksomheder og medlemmer med finde det bedste investormatch og har relevant erfaring fra VC investeringer/startups eller lignende miljø hvor du har arbejdet med at udvikle unge virksomheder ud fra en investerings vinkel. Du skal kende til hvad det er der gør et startup investerings interessant og relevant. Du skal kende til hvad det kræver for at VC’er, Family Offices etc. er interesserede i at investere i en virksomhed. Du skal have kendskab til eller interesse i, hvorledes Business Angel-syndikater fungerer.
Du er proaktiv, er en naturlig netværker og sikrer fremdrift. Du vil blive en del af et team som sidder i forskellige dele af landet og du skal derfor kunne arbejde selvstændigt. Du er god til at kommunikere, har humor og et højt drive. Gode engelsk kundskaber i skrift og tale er et must.
Reference
Stillingen refererer til CEOen for DanBAN og arbejder sammen med både bestyrelsen og resten af organisationen.
ARBEJDSOPGAVER
- At kortlægge medlemmers investeringsprofiler og agere match maker mellem investorer og kapitalsøgende virksomheder
- Proaktivt at source kvalificeret Dealflow (investeringscases) til pitch events
- Medvirke til udvikling af nye formater for pitch, for at øge synligheden for gennemførsel af investeringer
- Ansvarlig for DanBAN’s Lead Investor Program
- Ansvarlig for DanBANs Member Services, som er investeringsrelaterede
- Være tovholder for Danbans Internationale netværks relationer - dvs. være med til at etablere nye relationer med relevante internationale VC’er og andre investorer og deres interesseområder
- Ad hoc hoc opgaver relateret til netværkets investeringer
Relevant information
- Arbejdstid: Fuldtid - 6 ugers ferie
- Løn: Konkurrencedygtigt niveau og forhold efter nærmere aftale
- Reference: Stillingen refererer direkte til CEO for DanBAN og arbejder tæt sammen med den øvrige organisation og bestyrelsen
- Lokation: Aarhus eller København - der er mulighed for hjemmearbejde
Vil du være en del af teamet?
Så send CV + jobansøgning til job@danban.org – Angiv stillingsbetegnelsen i emnefeltet i e-mailen.
Hvem er Danish Business Angels?
DanBAN er en medlemsdrevet, non-profit forening, der driver Danmarks stærkeste investor netværk for unge virksomheder, som søger kapital.
Vi har 350 medlemmer og 40 stærke partnere herunder EIFO, Danske Bank og Nykredit.
- Vi er uafhængige og er 100 % privatfinansieret.
- Vi kræver ingen betaling fra startups, der søger kapital
- Vi har Danmarks stærkeste deal flow hvor vi screener mere end 600 screenede cases pr. år
- Vi afholder månedlige pitch events i København og Århus og er lige startet op i Odense
- Vi arrangerer det årlige Angel Investor Meetup i Odense samt Investor Day i forbindelse med TechBBQ
- Vi udgiver en årlig rapport og er det eneste netværk med fuld transparens omkring vores investeringsomfang og afkast
- Vi har et omfattende uddannelsestilbud til medlemmerne og tilbyder også studierejser for at styrke både det interne og det internationale netværk.
Vil du være en del af en spændende organisation?
Hej!
Mit navn er Thomas.
Jeg er CEO i Danish Business Angels og har en mission om at DanBAN skal være det førende netværk for Business Angels og kapitalsøgende virksomheder i Europa.