Aarhusianske batteri-producent henter frisk kapital hos Danish Business Angels

Del på Linkedin

Danish Business Angels medlemmer udgør et “grønt” investor team, og skal nu sammen med Visblue ud på en vækstrejse med den bæredygtige batteriløsning.

VisBlue, der producerer batterianlæg der kan lagre energi fra solcelleanlæg, har fået en ny investor med om bord fra Danish Business Angels; Peter Aaby, gennem selskabet PA Smith.

Der er nu en rød tråd, eller sågar en grøn tråd i VisBlue, med de eksisterende investorer Kim Gardø Christensen, Danish Business Angels medlem og business angel hos Kick Green Invest, Jesper Andersen, gennem selskabet Enemærket Holding og Ole Lysgård Madsen, gennem selskabet LM Consult.

Kim Gardø Christensen fortæller følgende:  “Vi er meget glade for at få Peter ombord! Peter har, med succes, tidligere opbygget og solgt virksomheden ATEK Teknik som sælger løsninger til elektrisk backup. Visblue fokuserer på batteri-løsninger til lagring af strøm (storage), men vi ser også back-up segmentet som interessant. Her kan Peter hjælpe os. Samtidig med Peter’s indtræden har den eksisterende investor-kreds sikret ny kapital og Boreans lån og ejerandel er indfriet. Endvidere er Vækstfonden kommet ind med et match-lån. Vi er meget tilfredse både med den nye ejerkreds og nye finansiering, der sikrer virksomhedens drift mod det kommercielle gennembrud.”

Visblues investorer som nu udelukkende består af business angels i det private kapitalmarked har medført, et stigende antal kunder inden for især boligforeninger.

Arbejdet er dog langt fra slut, men med et nyt stærkt team af investorer er VisBlue klar til at smøre ærmerne op og fortsætte og opskalere bidraget til den grønne omstilling.

Vi ønsker Visblue et stort tillykke, og ser frem til at følge jeres vækstrejserejse.

Læs mere om hvordan din startup kommer i betragtning, til at modtage funding via DanBAN.

Del på Linkedin

Flere nyheder