5 skarpe til ugens investor: Lars Thinggaard – til kamp for tech-startups

Del på Linkedin

Denne artiklen er oprindeligt bragt på Bootstrapping den 08.06.21.

 

Lars Thinggaard har gennem 20 år stået i spidsen for den internationale softwarevirksomhed Milestone Systems, der i dag er ejet af Canon. Han skalerede virksomheden fra ganske få til over 1000 ansatte og formåede at halvtredsdoble omsætningen til over 1 mia. kr. før han sidste år dedikerede sig til arbejdet med nye tech-startups. En rolle han bl.a. udfylder som investor i fx byFounders og som bestyrelsesmedlem i Veo Technologies, Dixa, Arcules og Airtame samt i Dansk Industri Digital. Udover direkte investeringer bruger han tid på sit projekt ”Tech for Life”, der samtidig er titlen på bogen, han udgav sidste år sammen med Jim Hagemann Snabe.

 

1. Lars, du var faktisk med til at stifte og senere sælge tre virksomheder i dot.com-perioden, inden du gik ind i Milestone Systems. Hvilken betydning har erfaringerne ift. at drive tech-startups haft for at kunne rykke Milestone Systems i det omfang, du formåede?

“Det er rigtigt, at jeg nok fik 30 års opstartserfaring på syv år i 1990’erne. Egentlig har jeg baggrund fra revisions- og konsulentbranchen, først i Arthur Andersen siden i Price Waterhouse, inden jeg var med i min første startup i 1993. 1993 var også et år med en masse andre ”firsts” – udover en startup var det året, jeg blev gift med min kone, fik mit første barn, købte det første hus, og alle de ting, man gør, når man er i sluttyverne. Tre startups over syv år blev vekslet til to egentlige exits og en, der gik mindre godt, og hvor jeg tabte en del penge. Men det var set i bakspejlet nok af det sidste selskab, jeg lærte mest, og selvom jeg er hyperambitiøs med mine projekter, fik jeg en mere balanceret tilgang til, hvad der kræves i en opstart, og hvilke prioriteter der er vigtige hvornår.

Alle de tre første startups var finansieret med vores egne penge i kombination med venturekapital, og det var også med den viden og det fundament, at jeg gik ind i Milestone Systems, hvor de oprindelige stiftere havde skabt en balanceret vækstcase på en bootstrappingstrategi, og hvor vi aftalte ikke at ville rejse egentlig venturekapital og blive afhængige af investorer. Om blandt andet den rejse skrev jeg i 2015 bogen ”Business Magnetism”, som udover tankerne omkring fordele og ulemper ved at tage ekstern finansiering ind omhandler ledelsesprincipper med udgangspunkt i nordisk tankegang og afsluttende med en real life-historie om, hvorledes Milestone Systems var på vej på fondsbørsen, men endte med at blive opkøbt af japanske Canon i 2014.”

 

2. Hvilke overvejelser lå til grund for, at du tog springet fra succesfuld CEO i en stor international virksomhed til helhjertet at gå ind i rollen som rådgiver og investor i nye startups? Var det fx et spørgsmål om en mæthed eller trangen til at give videre? Og hvordan ser du din rolle i den her anden karriere?

“Når man har arbejdet i det samme selskab i 20 år og givet sig selv 200 % i samme rolle, tror jeg, både selskab og personen med CEO-kasketten kalder på et skifte. God governance kunne godt afkorte den periode væsentligt – som eksempelvis governance-anbefalinger til, hvordan og hvor længe en bestyrelse arbejder. Jeg var så heldig, at jeg havde det virkelig udfordrende og sjovt med teamet i Milestone Systems igennem alle årene, og jeg havde endnu det held, at jeg klikkede utrolig godt med ledelsen i Canon i Tokyo. Så, det var ikke en simpel beslutning, men jeg ville gerne stoppe ”på toppen”. I maven havde jeg i lang tid jagtet en omsætning på 1 mia. DKK, og det opnåede vi i 2019, og der kunne jeg mærke, at jeg havde leveret, hvad jeg gerne ville, og var klar til noget andet.

Et lille kuriosum var, at min sidste dag hos Milestone Systems var den 11. marts 2020 – og nogle/de fleste vil kunne huske, hvad det var for en dag. Tiden efter 11. marts 2020 har været travl med at finde rollen og hjælpe de selskaber, jeg har investeret i. Over de sidste omkring 24 måneder har jeg været med til at rejse mere end 1 mia. DKK i venturefinansiering i de selskaber, jeg arbejder med. Senest 150 mio. DKK i Veo Technologies i januar i år, hvor vi inviterede Chr. Augustinus Fabrikker med ombord.

Udover direkte involvering går der en del tid med at kigge på nye investeringsmuligheder, og endelig bruger jeg en del energi på ”Tech for Life”, som omhandler ansvarlig brug af teknologi og udbredelse af kendskabet til og bekymringerne omkring teknologiens magi, men også bagsiderne.”

 

3. Hvad ser du på, når du går ind i en startup og investerer egne penge eller fx gennem byFounders? I Veo er det fx klart, at der er sportsmarked, hvor data kan udnyttes til scouting, men er det mest teknologi, teams eller andet, du ser på, og hvor og hvordan møder du dit dealflow?

“Det er altid nemt at begejstre mig med den innovative idé med noget ”it has never been done before”, og det kan vi fikse med denne fantastiske ide. Jeg må bare erkende, at magien ALTID kun opstår, hvis der er et ekstraordinært team. Man kan godt lave en fin forretning med en god idé og et rimeligt team, men det kommer ALDRIG helt op at ringe. Derfor er jeg over tiden blevet mere og mere optaget af at vurdere teams på evnen til samarbejde i kombination med emotionel intelligens og IQ. Det munder grundlæggende ud i teamets evne til at ville ledelse som disciplin. I forhold til dealflow møder jeg løbende rigtigt mange gode mennesker med gode ideer. Eksempelvis Veo Technologies – mere specifikt direktør Henrik Teisbæk – mødte jeg via en introduktion fra en af de første investorer i selskabet, som mente, at der var noget gensidigt interessant, og det var korrekt. Kort efter første møde var jeg investor og bestyrelsesformand for Veo Technologies. Udover direkte og indirekte introduktioner er mit netværk bredt – jeg er eksempelvis medlem af DanBAN, og bestyrelsesarbejdet i DI er også meget netværksdrevet. Konferencer er normalt også et fint sted at netværke, selvom et møde på en konference over kort tid kostede mig flere millioner kroner i tabt investering – det var også lærerigt. Nogle i netværket mener, at de altid/ofte kan spotte vindere, men summa summarum er der naturligvis også ind imellem tab som følge af risiko investeringer.”

 

4. Gennem din bog ”Tech For Life” med Jim Hagemann Snabe og dine aktiviteter i tænketanken af samme navn skinner dit ønske om, at teknologien gennemsyrer flere sektorer i samfundet, igennem. Hvor vurderer du, at det er særligt vigtigt, at den transformative teknologiske udvikling sætter ind?

“Baggrunden for engagementet i Tech for Life startede med inspiration fra en tidligere formand for min bestyrelse i min første startup, Ole Stangegaard. Han var tidligt meget optaget af teknologiens muligheder, men også bagsiden af ”for meget/forkert teknologi”. Han gav mig et eksemplar af bogen ”The Great Computer”, som er en dystopi skrevet i slutningen af 60’erne af den svenske nobelprismodtager Hannes Alfvén. Dystopien forudser computernes regnekraft, kunstig intelligens, internettet, mobiltelefoni og beskriver noget omkring ”den store kompleksitetssætning”. Denne er en gennemgang af, at den måde, menneskeheden organiserer sig på, over tid vil kræve så meget støtte fra computersystemer, at menneskene til sidst mister overblikket.

Så på spørgsmålet om, hvor jeg mener, det er særligt vigtigt, at vi sætter ind over for den transformative udvikling, vil jeg referere til ”The Great Computer” i dens fokus på kunstig intelligens. Lad mig sige, at jeg tror på ”technology for good”, men også, at en vis regulering er nødvendig. Det behøver ikke nødvendigvis at være lovgivningsmæssig regulering. Det kan også være teknologiselskaberne, der selv tager ansvar tidligt og ikke venter på lovgivning, som notorisk altid vil være bagud. Kunstig intelligens er et problem over tid – og menneskeheden har allerede nu været nødsaget til at definere begrebet ”explainable AI”, altså ”forklarbar kunstig intelligens”, og flipsiden til dette er altså, at ”un-explainable AI” findes. I praksis betyder det, at et menneske ikke forstår en AI-algoritmes anbefaling, men måske alligevel går med på computerens anbefaling uden forståelse. Og det, mener jeg, er ikke holdbart.

Med Tech for Life prøver vi blandt andet at skabe en debat omkring dette. Vi giver ikke en masse svar, men vi stiller en masse spørgsmål og giver nogle principper, som vi mener, er nødvendige for ikke at ende et dårligt sted. Det er en stor opgave, og med blandt andet Jims solide samfundsengagement i blandt andet World Economic Forum arbejder vi på at udbrede vores budskab.”

 

5. Du har tidligere udtalt, at vi i Danmark har et problem med at tiltrække investorer til startups. Hvor langt er vi nået med den udfordring? Og i den, igen opblomstrede debat, om, at for mange danske startups rykker til udlandet, som du også tidligere har lagt stemme til. Hvordan ser du på pros and cons i det?

“Jeg synes egentligt, at det med at tiltrække kapital til danske selskaber går rigtigt godt. Men… jeg synes, at der historisk har været for få danskbaserede venturefonde, som kan støtte de håbefulde og lovende startups. Derfor er mange startups søgt mod internationale fonde tidligere, end de nok ellers ville gøre, og ofte er anledningen til at rykke fra Danmark tidligt i opbygningen af en startup fin, når man er i gang med udenlandske investorer alligevel. Over de senere år har eksempelvis Chr. Augustinus Fabrikker vist initiativ til at kunne gå med i runder, som typisk ville gå til ikkedanske fonde – altså serie-B og fremefter, og senest har vi set ATP sætte nogle milliarder af til samme. Som jeg forstår ATP’s investeringsdesign, er det med fokus på profitable selskaber med mere end 250 mio. DKK i omsætning. Jeg tror ikke med det design, at ATP ”redder” nogen typiske startups til at blive i Danmark. Startups er selskaber, der bygger op. De taber typisk i den proces (mange) penge og et hurtigt kig på de lister, der eksempelvis florerer i den danske dagspresse med Unity, Zendesk m.fl., var der ingen af disse, der var profitable de første år – og uden at have tjekket, så tror jeg ikke, at de har været det endnu.

Startups er et hårdt game, der skal investeres up-front, men hvis der rammes rigtigt, er der payback. Det er der ikke noget nyt i. Egentlig er ATP’s initiativ supersympatisk – bortset fra, at det kan ses som skæv konkurrence til de ”rigtige” venturefonde, men det er en anden snak en anden dag. Én ting i Danmark er adgang til kapital, noget andet er rammevilkårene for at drive sin virksomhed (skat – udbytte, medarbejderaktier, lagerbeskatning, børsnotering m.v.). Man løser ikke et underliggende problem, som at fastholde succeser i Danmark, ved at give flere (offentlige) penge, når rammevilkårene grundlæggende ikke er attraktive. Kombinationen ville være en løsning, men der er et stykke vej, til det sker.”

Del på Linkedin

Flere nyheder