Category

Toolbox

Guide til startup funding i Danmark

By | Toolbox

En af de største udfordringer for mange startups er funding. For de fleste startups, vil kapitalfremskaffelse blive relevant på et givent tidspunkt i rejsen mod skalering og vækst. For en iværksætter med fuldt fokus på kerneforretningen kan det være en tidskrævende og uoverskuelig opgave at sætte sig fuldt ind i alle typer funding. Eksempelvis kan det nemt tage mellem 4-6 måneder at rejse kapital.

Heyfunding, DanBAN (Danish Business Angels) og Keystones hjælper hvert år hundredvis af startups med at matche startups med mulige investorer. Vi har samlet vores viden om funding i denne guide, så alle iværksættere og startups kan drage nytte af vores erfaringer.

Guiden er udarbejdet af Heyfunding i samarbejde med DanBAN og Keystones. Funding guiden har primært fokus på early stage startup funding i Danmark og tager udgangspunkt i to forskellige områder:

  1. Hvilket stadie din virksomhed befinder sig på?
  2. Hvilke forskellige fundingmuligheder findes der?

Hvert stadie er beskrevet nedenfor, så du kan identificere det stadie din virksomhed befinder sig på. Herefter har vi beskrevet forskellige typer af fundingmuligheder med et par helt konkrete eksempler.

Heyfunding har kortlagt mere end 1.500 tiltag, aktører, business angels og investorer i startup økosystemet, så hvis du har brug for det fulde overblik over alle fundingmuligheder i det danske startup økosystem, så se mere ved at klikke her.

Hvilket stadie er din virksomhed på?

Alle startups er unikke, og det betyder, at alle udviklingsforløb og behov er forskellige. Det er dog relevant at kende dit overordnede udviklingsstadie, da forskellige fundingmuligheder typisk er relevante på forskellige tidspunkter i din startups livscyklus. Der findes flere teoretiske definitioner på en virksomheds udviklingsstadie. I denne guide simplificerer vi de muligheder, der findes i det danske økosystem, når du som iværksætter, skal rejse penge til din startup.

De fire overordnede udviklingsstadier er ide/koncept, udvikling, Go-to-Market og vækst. Det er vigtigt at sige, at der er en stor grad af flydende overgang mellem de fire udviklingsstadier.

Stadie 1: Ide/koncept 

Dette er det helt tidlige stadie. Du har en ide til en virksomhed, som du vil føre ud i livet. Du arbejder måske på analyse af problemet, markedet, forretningsmodeller, samt indledende mockups af produktet og andre indledende forberedelser til virksomheden.

Stadie 2: Udvikling

Du er i fuld gang med at udvikle på dit produkt eller service. Måske har du allerede en prototype, alpha/beta version eller en MVP (Minimum Viable Product) som du tester med de første indledende kunder i din pipeline.

Stadie 3: Go-to-Market

Du er på vej i markedet med dit kerneprodukt eller service. Du har således de første betalende (og glade) kunder, og du er nu i gang med at eksekvere på din markedsførings- og salgsstrategi.

Stadie 4: Vækst

Du har bevist at dit produkt/service har etableret sig i markedet med en fornuftig kundeskare. Nu er alt fokus på at skalere forretningen. Fx ved at vinde yderligere markedsandele på hjemmemarkedet og/eller gå ind på nye internationale markeder.

Hvilke forskellige funding-typer findes der?

Der findes en lang række forskellige typer funding muligheder til iværksættere og startups. Alle startups har deres egen unikke vej igennem de forskellige funding-typer. Ved at kende de forskellige funding muligheder kan du sammensætte dit eget ”funding roadmap”. Vi har her fokuseret på de mest typiske funding-typer.

Egne ressourcer

Mange helt nye startups finansierer opstarten via egne ressourcer såsom opsparing, indkomst fra deltidsjobs eller som konsulent, kredit/lån, mv. Finansiering med egne ressourcer går typisk hånd-i-hånd med en bootstrapping tilgang, hvor alle omkostninger holdes på et absolut minimum.

Familie og venner

Din familie og venner er ofte din startups første og største fans. Flere startups vælger at rejse kapital fra familie og venner. For nogle startups er det en god løsning, men sørg altid for at have klare retningslinjer nedskrevet i et formelt aftaledokument, så der ikke opstår unødvendige komplikationer.

Startupkonkurrencer

Der findes en lang række iværksætter- og startupkonkurrencer i det danske startup økosystem. Flere af konkurrencerne har en betydelig kontant pengepræmie, der kan fungere som tidlig finansiering af din startup. Vinderne får typisk også tilbudt andre services såsom gratis rådgivning, mentorordning, adgang til kontorplads, mv. Derudover er startupkonkurrencer en rigtig god mulighed for at få syretestet din startups koncept af en professionel jury eller et større publikum.

3 eksempler på startupkonkurrencer:
  1. DGI Impact: DGI Impact er en konkurrence for iværksættere, der udvikler nye koncepter til, hvordan danskerne får pulsen op. DGI Impact uddeler 100.000 – 500.000 kr. til op til 8 startups årligt.
  2. Agro Business Parks innovationskonkurrence (ABPI): ABPI kårer hvert år de 3 mest innovative startups indenfor bioøkonomien (landbrug, fødevarer, miljø, bæredygtighed). Der udloddes 3 præmier á 50.000 kr.
  3. Challenges.dk: Challenges.dk er en åben samskabelsesplatform, hvor der løbende udbydes konkurrencer, der skal være med til at løse Danmarks udfordringer. Pengepræmierne varierer fra 10.000 – 100.000 kr.

Iværksætterlegater

Flere fonde, organisationer og virksomheder ønsker at støtte op om det danske iværksættermiljø ved at uddele legater til innovative iværksættere og startups. Alle iværksætterlegater er forskellige, men der er typisk en række formelle krav, som du skal være opmærksom på. Herunder fx hvem kan ansøge? Hvordan ansøger du? Og hvornår er der ansøgningsfrist?

3 eksempler på iværksætterlegater:
  1. Heyfunding Legatet: Heyfunding legatet er på 10.000 kr. Legatet uddeles 4 gange årligt til de dygtigste iværksættere, startups og virksomheder, der udvikler nye innovative løsninger, der kan blive ”the next big thing”.
  2. Mikrolegat: Fonden for Entreprenørskab uddeler mikrolegater til elever, studerende og Ph.d.-studerende på danske uddannelsesinstitution. Der uddeles op til 25.000 kr. uden CVR nr. og op til 50.000 kr. med CVR nr.
  3. Alexander Foss’ Industrifond: Fonden uddeler legater til iværksættere og mindre virksomheder, der udvikler innovative nye teknologier/fysiske produkter. Legatets størrelse er typisk på mellem 50.000-100.000 kr.

Crowdfunding

Flere og flere startups ser mod crowdfunding, når de skal finde den nødvendige funding til udvikling, drift eller vækst. Crowdfunding er ofte mest relevant for startups og virksomheder med B2C-relaterede produkter. Crowdfunding konceptet bygger på, at mange enkelte individer bidrager med et mindre beløb. Fx et minimumsbeløb fra 100-1.000 kr. alt efter projekt og crowdfunding platform. Der findes generelt fire typer crowdfunding: donationsbaseret, rewardbaseret, lånebaseret og aktiebaseret.

3 eksempler på crowdfunding platforme:
  1. Booomerang: Booomerang er en af Danmarks første rewardbaserede crowdfunding platforme. Booomerang har fokus på finansiering af gode ideer og nye projekter fra fx kreative iværksættere og kunstnere.
  2. Coop Crowdfunding: Coop Crowdfunding er en reward- og lånebaseret crowdfunding platform til finansiering af nye fødevareprojekter. Her kan forbrugere bidrage økonomisk til udvikling af bedre fødevarer.
  3. Lendino og Flexfunding: Begge er lånebaserede crowdfunding platforme, hvor danske kreditværdige virksomheder kan opnå et erhvervslån på op til 5 mio. kr. direkte fra private og professionelle investorer.

Acceleratorprogrammer

I et acceleratorprogram kommer du ind i et specialdesignet udviklingsforløb (på alt lige fra få dage til 12 mdr.), hvor du har fokus på udvikling af din virksomhed. Et acceleratorprogram giver typisk adgang til fx 1-til-1 rådgivning, workshops, mentorordninger, netværk og fysiske faciliteter. Et acceleratorforløb kan være gratis eller mod betaling. Derudover tilbyder flere, men ikke alle, acceleratorprogrammer en form for funding enten med eller uden afgivelse af ejerandele.

3 eksempler på acceleratorprogrammer med funding:
  1. Danish Tech Challenge: Danish Tech Challenge hjælper hvert år 20 hardware startups med at udvikle deres virksomheder. Forløbet er ca. 4 mdr. og en af de deltagende virksomheder vinder 500.000 kr. ved afslutningen af forløbet.
  2. Innofounder Graduate: Innofounder Graduate er et acceleratorforløb under Innovationsfonden. Studerende og dimittender fra videregående uddannelser kan ansøge om deltagelse i et 12-måneders forløb, hvor der ydes et månedligt økonomisk tilskud på 15.000 kr.
  3. BioInnovation Institute: BioInnovation Institute tilbyder 3 forløb for life science startups. Business Acceleration Academy er eksempelvis et 11 ugers forløb for 8 startups. Der er mulighed for deltagende startups at få et tilskud på op til 350.000 kr.

Seed kapital

Pre-seed og seed kapital kommer fra såkaldte early stage investorer og kan i flere tilfælde være en af de første udefrakommende investeringer til en startup. Der anvendes på dette relativt tidlige investeringsstadie ofte både egenkapitalinvestering og/eller konvertible lån.

3 eksempler på seed kapital investorer:
  1. PreSeed Ventures: PreSeed Ventures er en af Danmarks mest aktive early stage investorer. PreSeed Ventures har de seneste 5 år investeret over 300 mio. kr. i 150 selskaber.
  2. Futuristic: Futuristic er en early-stage investor før og omkring pre-seed stadiet. Futuristic har fokus på de helt tidlige danske og nordiske tech startups. Futuristic er engageret i +10 startups.
  3. Accelerace Invest: Accelerace Invest foretager investeringer i udvalgte startups, der har været igennem et af Acceleraces egne acceleratorprogrammer. Accelerace har siden 2012 investeret i 67 startups.

Business angels

En business angel (BA) er en person, der investerer egne midler i virksomheder. Der findes mange forskellige typer business angels. Fx erhvervslederen, virksomhedsejeren, eller den succesfulde iværksætter, der har optjent formue ved salg af virksomheden. Ifølge Vækstfonden er der mellem 2.000-4.500 danske business angels. Flere business angels investerer både alene og sammen med andre via såkaldte syndikater. En stor del af de danske business angels er tilknyttet et business angel netværk.

3 eksempler på business angel netværk:
  1. Danish Business Angels (DanBAN): DanBAN er et landsdækkende netværk for business angels med en investeringsramme på min. 3 mio. kr. per medlem. DanBANs medlemmer investerer i både danske og internationale startups.
  2. Keystones: Keystones er et professionelt erhvervsnetværk for investering af kapital og kompetencer i startups. Netværket består af investorer, erhvervsledere og kommercielle ildsjæle, der brænder for iværksætteri. 
  3. Heyfunding: Heyfunding er en online matchmaking platform, der matcher kapitalsøgende startups med relevante business angels og investorer. Matchet sker ud fra startups unikke situation og investorernes individuelle investeringskriterier. 

Tilskudsordning

Der findes en lang række danske og europæiske tilskuds-og støtteordninger, der kan være med til at finansiere kritiske aktiviteter i din virksomheder. Fx indenfor forskning, udvikling, test, markedsmodning, samt indkøb af eksterne konsulentydelser. De fleste tilskudsordninger har en formel ansøgningsproces, krav om kontant eller ”in kind” medfinansiering og efterfølgende afrapportering ved projektafslutning.

3 eksempler på tilskudsordninger:
  1. InnoBooster: InnoBooster er et tilskudsprogram under Innovationsfonden, hvor iværksættere, startups, små- og mellemstore virksomheder kan ansøge om 50.000 kr. – 5 mio. kr. til innovative udviklingsprojekter.
  2. EUDP: Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram er en offentlig tilskudsordning, der støtter ny teknologi på energiområdet fx vindenergi, fjernvarme, effektiv energianvendelse og bioenergi. Den gennemsnitlige bevilling er på ca. 5 mio. kr. pr. projekt.
  3. EIC Accelerator Pilot: EIC Accelerator Pilot (tidligere SMV Instrument) er et europæisk tilskudsprogram. Små- og mellemstore virksomheder kan ansøge om mellem 3,5-18,5 mio. kr. i tilskud til internationale forsknings- og udviklingsprojekter.

Venture Kapital

Venture kapital fonde (VC) investerer risikovillig kapital i skalerbare startups. Venture kapital fonde foretager primært egenkapitalinvesteringer og bliver således medejer i din startup. Ejerskabet er typisk aktivt, hvor der stilles viden, kompetencer og netværk til rådighed.

3 eksempler på venture kapital fonde:
  1. Seed Capital: Seed Capital investerer venture kapital i teknologibaserede startups. Seed Capital har investeret i nogle af de største danske iværksættersucceser og har stor erfaring i at bringe startups fra seed stadiet til Series A.
  2. North-East Venture: North-East Venture er en multi-stage fond med base i København. North-East Venture foretager direkte investeringer i startups indenfor fx Fintech, online markedspladser, consumer lifestyle, design, AI, og VR/AR.
  3. VF Venture: VF Venture er Vækstfondens ”venture-arm” og investerer i virksomheder med internationalt vækstpotentiale. Der er især fokus på IT, medikoteknik og industriel teknologi. VF Venture investerer typisk mellem 5–25 mio. kr.

Lån

Der findes flere forskellige former for lån til iværksættere og startups. Der er her fokus på låneprodukter udover det klassiske banklån og konvertible lån/gældsbreve, som ofte anvendes af business angels og andre investorer.

3 eksempler på lånemuligheder:
  1. Vækstfonden: Vækstfonden tilbyder flere låneprodukter målrettet iværksættere og startups. Fx Startlån på mellem 0,4-1,5 mio. kr. og Vækstlån til iværksættere på min. 1 mio. kr.
  2. Danmarks Grønne Investeringsfond: Danmarks Grønne Investeringsfond yder lån på 2-100 mio. kr. til virksomheder, der arbejder med energioptimering, vedvarende energi og ressourceeffektivitet.
  3. Nordjysk Lånefond: Nordjysk Lånefond er en af flere regionale låne- og investeringsfonde i Danmark. Denne type lånefond yder typisk lån på op til 1. mio. kr. til startups og virksomheder.

—-

Ovenstående er udarbejdet af Heyfunding i samarbejde med DanBAN og Keystones. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller skal i gang med at rejse funding:

Simpelt værktøj til at analysere din risikospredning

By | Toolbox

At få succes med at investere i startups som Business Angel handler ikke kun om kvaliteten af ens deal flow, den grundige evaluering af teams, produkt, marked og forretningsmodel eller hvilke terms man investerer ud fra. Det handler i høj grad også om risikospredning.

At investere i startups er ofte forbundet med en høj risiko. Hvis man dog laver en kyndig risikoanalyse af ens investeringer, og samtidigt forsøger at få en god spredning på tværs af sektorer og forretningsmodeller, behøver det ikke nødvendigvis at være mere risikofyldt end at investere i aktier.

I dette blogindlæg vil jeg demonstrere et simpelt excel-værktøj som jeg kalder ”Portfolio evaluator”. Jeg har opsnappet det på det første Nordic Angel Program (NAP I) som blev afholdt i foråret 2018, via vores daværende underviser fra Open Circle Capital.

Du kan downloade værktøjet her.
Værktøjet fungerer ud fra den konservative antagelse, at kun ét startup i ens portefølje bliver til noget og dermed alene skal gøre hele porteføljen til en rentabel investering. Den succesfulde investering skal altså dække tabet fra samtlige investeringer i porteføljen, og derudover også have en yderligere forrentning der gør investeringen attraktiv set i forhold til andre investeringsobjekter.

Formålet med Portfolio evaluatoren er, at få en bedre forståelse for ens gearing i de startups man har i sin portefølje og dermed også give en bedre forståelse af, hvilke risici for hele porteføljen, der er forbundet med de respektive investeringer. Når man for første gang åbner værktøjet ser man nedenstående billede fra den første fane kaldet ”Portfolio”:

I denne fane lister man alle sine investeringer i startups. Start med at skrive virksomhedernes navne i Kolonne C. Derefter skriver du de respektive ”Post-valuations” i Kolonne D, dvs. værdien af hele startuppet efter investeringen hvor du selv deltog. Til sidst skriver du størrelsen på din egen investering i Kolonne F. Herefter klikker du dig videre til fanen ”Individual startup”. Da vil man se nedenstående billede:

I feltet B1, ”Startup index” skrives det respektive nummer på den investering man gerne vil evaluere. ”1” er Startup A, ”2” er Startup B osv.

Feltet B2 ”Exit dilution” er en konstant man skal antage. Meningen med denne konstant er at tage hensyn til en eventuel udvanding af fremtidige professionelle investorer. En faktor 0,5 betyder således at man udvandes indtil ens ejerskab af det respektive startup kun er halvt så stort som da man oprindeligt investerede. Jo højere tallet er, desto mere udvandes man. Hvis man eksempelvis ikke forventer at der kommer flere investeringer før en exit skal ”Exit dilution” sættes til 0. Underviseren på NAP I anvendte en konstant på 0,48 og jeg har valgt 0,5 for at være lidt mere konservativ.

Værdierne i felterne B3-B6 er direkte gengivelser af værdierne for det respektive startup fra fanen ”Portfolio”.

Tallene i matricen er årlige Internal Rate of Return beregninger. I matricen beregnes forrentningen af den respektive investering med udgangspunkt i to variable: Exit valuation i mio. DKK og antal år fra entry til exit. Beregningerne antager ydermere at udgiften for at foretage den ene succesfulde investering har været summen af alle entry investeringer i ens portefølje.

I ovenstående billede antages det altså, at det kun var Startup E som endte med at betale penge tilbage. Alle de øvrige startups A-D gav 0 kr. igen. Omkostningen for hele porteføljen har således været summen af alle oprindelige investeringer, dvs. 820.000 DKK.

Baseret på dette, samt den oprindelige ejerandel i virksomheden og exit dilution konstanten, kan den årlige forrentning af investeringen nu beregnes som funktion af valuation og antal år. Hvis man for eksempel sælger virksomhed E efter 5 år til en valuation på 120 mio. DKK svarer det til en årlig forrentning af investeringen på 1,1703 eller 17,03%. Det er meget flot taget i betragtning af, at aktiemarkedet i gennemsnit historisk set leverer mellem 7-8% om året.

Farverne i matricen angiver hvorvidt den årlige forrentning er negativ (”rød”), ligger mellem 0-15% (blå), mellem 15-25% (”guld”) eller over 25% (”hvid”).

Værktøjet medfører, at man får en større indsigt i sin porteføljes risikoprofil. Blandt andet er det vigtigt at overveje, hvor meget man investerer pr. virksomhed, på hvilket stadie, og til hvilken valuation – ikke kun i forhold til den enkelte investering, men i forhold til porteføljen som helhed. I eksemplet med Startup A-E vil det f.eks. kræve at Startup A sælges til en valuation på mindst 180 mio. DKK for at dække tabet fra de øvrige startups. Men for Startup E er det kun nødvendigt med en valuation på mindst 60 mio. DKK, fordi post-money valuation efter den oprindelige investering i Startup E var lavere end for Startup A, og fordi man valgte at investere dobbelt så meget i Startup E som i Startup A.

Det er selvfølgelig meget tænkte scenarier, men ikke desto mindre giver det i min optik en bedre føling med, hvor store tickets man bør investere alt efter hvilket stadie af virksomhedens levetid man investerer i, og deraf også til hvilken valuation. Ligeledes giver det også stof til eftertanke mht. om man rent faktisk kan se at en investering kunne gå hen og blive X antal mio. DKK værd i exit valuation.

Tror du at Startup A kan blive mindst 180 mio. DKK værd? Hvis ikke burde du nok helt lade være med at investere i Startup A, eller vælge at investere mere i det for at din ejerandel i startup A bliver større og dermed ikke kræver en helt så stor exit valuation for at gøre hele din portefølje til en rentabel investering.

Vi ved, at der findes andre værktøjer derude, men vi vælger at fremhæve denne i første omgang. Kender I andre metoder eller værktøjer, som har været jer behjælpelige, hører vi gerne fra jer.

Ved spørgsmål til anvendelsen af værktøjet er du meget velkommen til at kontakte mig på dannym@danban.org eller +45 3136 6904.

10. februar – Hvordan får iværksættere en god bestyrelse?

By | Toolbox

Investorer siger oftest, at de ikke kun ser på den gode idé, men også det rigtige team.

Mange iværksættere tænker ikke så meget over det rette team i deres virksomhed, når de skal ud at rejse kapital. De tror mange gange, at idéen er nok. Men i et marked hvor der er mange iværksættere og færre business angels, er det vigtigt at tænke over, hvem der kunne løft opgaven i virksomheden, såfremt man får rejst kapital. Eller lige så vigtigt, hvem man kan få med om bord i sin bestyrelse, som kan være med til at rejse den nødvendige kapital.

Kirsten Drejer, CEO og founder af Symphogen, er en af de få mennesker i Danmark, der har rejst kapital i milliardklassen, for nyligt landede de en aftale til 11 mia.
Man har til dette arrangement mulighed for at blandt andet at høre hende fortælle, hvad vigtigheden af en bestyrelse har gjort for deres selskab. Ydermere har man som Business angels mulighed for netop at udfylde den rolle som bestyrelsesmedlem hos en af de mange iværksættere, der vil deltage.


Tid & Sted

Arrangementet afholdes den 10 februar fra kl. 16 – 21.00

Sted: Awapatent, Rigensgade 11, 1316 København K


Tilmelding

Tilmelding på dette link: http://nsedenmark.com/project/10-februar-the-right-team-makes-a-winner/

(Mad og drikkevarer er inkluderet i prisen).