Category

Investerings cases

Farmbrella

DanBan BA’ere og DanBans co-investment fond investerer i landbrugs platformen Farmbrella og realiserer vækstrejse

By | Investerings cases, Nyheder

DanBan BA’ere og DanBans co-investment fond investerer i landbrugs platformen Farmbrella og realiserer vækstrejse

 

En række investorer fra DanBAN, samt DanBAN’s egen Co-Investment Fond ser et stort potentiale i agrosektorens største AI-baserede vidensnetværk Farmbrella, der i 2022 vil vækste ud over over Danmarks grænser.

Farmbrella blev stiftet i 2020 af Christina Elgaard, Vagn Lundsteen og Finn Jensen fordi der var et missing link imellem profiler og kompetencer i agrosektoren i Danmark. Der manglede simpelthen et netværk, hvor landbrugsdirektører og følgeindustrien kunne udveksle viden og ydelser. Deres mission er at skabe et transparent marked for søgning af profiler i landbrugsbranchen. En mission og vækstrejse som medlemmerne af DanBAN nu er med til at realisere.

I forbindelse med investeringen fik vi en kort snak med Farmbrella.

 

1.Hvordan er Jeres historie, og hvordan har Farmbrella’s rejse været fra idé start til i dag?

Agrosektorens nye digitale platform har siden sin opstart fået tilgang af mere end 1.000 brugere, og allerede i 2022 er målet at Farmbrella skal vækste uden for Danmarks grænser. Målet er at blive verdens største netværk for agrosektoren.

I januar 2021 tilførte Vækstfonden og en række private investorer virksomheden et millionbeløb, og til at gå i spidsen for udviklingen blev Jens Stenbæk, formand i Andel og tidligere medlem af Capnova, hentet ind som bestyrelsesformand.

Farmbrella har siden november 2020 lanceret seks netværk i agrosektoren, ligesom Farmbrellas bestyrelsesdatabase er blevet en realitet. Her kan banker, landbrugsvirksomheder og finansieringspartnere finde egnede bestyrelsesprofiler. Herudover blev en bestyrelsesuddannelse lanceret i efteråret 2021.

I forbindelse med oprettelsen af et investeringsnetværk med fokus på agrosektoren har virksomheden også lanceret FarmHub Invest, hvor startups i agrosektoren kan blive en del af et inkubatormiljø og hvor nye, grønne startups kan blive linket op med investorer.

 

2.Hvordan, og hvornår kom I i kontakt med DanBAN?

I forbindelse med at Farmbrella af Vækstfonden blev nomineret til EU Entrepreneur of The Year 2021 fik Farmbrella mulighed for at pitche til et DanBan event i samarbejde med Danske Bank i Aarhus oktober 2021. Efter eventen gik det stærkt, og i december måned faldt Farmbrellas anden investeringsrunde i 2021 på plads med en investering i virksomheden på mere end 3,0 millioner kroner, hvilket betød at Farmbrella ved indgangen til 2022 har en valuation på knap 20,0 millioner kroner. Med i investeringsrunden var både DanBan og DanBans co-investment fond.

 

3.Hvordan har det været at være i et syndikat med DanBAN? DanBAN’s fond har investeret i Farmbrella, hvordan har den form for investering været?

Det har været ekstremt lærerigt at få tilgang af de store kompetencer fra DanBan, og det tætte og intense samarbejde omkring investeringsrunden i efteråret har været med til at strømline organisationen til den videre vækstrejse. Vi er overbevist om, at Farmbrellas ambitiøse mål kan opnås, ikke mindst fordi vi nu har smart money med fra DanBan, og vi ser meget frem til også at gøre brug af syndikatets kompetencer i bestyrelseslokalet.

 

4.Hvilke tanker og refleksioner har I haft omkring processen? 

Som startup er vi godt vant med at præsentere virksomheden for kunder, samarbejdspartnere og eventuelle investorer, men vi havde virkelig forberedt os grundigt før DanBans pitch-event. Vi havde ekstremt meget fokus på vores nøgletal, og vi gjorde meget brug af sparring med DanBan forud for mødet, så både vi og eventuelle investorer kunne få det optimale ud af vores deltagelse ved pitch-eventen. Det er vigtigt at præsentere virksomhed og produkt godt, kort og præcist, og også have fokus på at pitchet lever videre på DanBans platform.

Vi ved godt, at skal vi indfri vores store ambitioner om international vækst i stor skala, så har vi brug for tilgang af både kapital og viden, og med investeringen fra DanBan og DanBans co-investment fond har vi fået tilgang af begge dele. Det stiller os meget stærkt i forhold til Farmbrellas videre udvikling.

 

5.Hvilke råd vil I give til andre startups som søger funding og som er på vækstrejse?

Vores råd til andre startups vil være at have ekstrem stor fokus på nøgletallene. Og så har vi selv haft stor gavn af, at vi helt fra begyndelsen i 2020 har ageret som en moden virksomhed. Det betyder, at vores økonomiske rapportering er sat meget i system, og så sammensatte vi hurtigt en professionel bestyrelse og startede samarbejder med både en god revisor og advokat. Når man bliver udspurgt af professionelle investorer i forbindelse med et pitch-event, så er det virkelig vigtigt, at der er styr på tallene. Ellers ser man hurtigt, at interessen fra de mulighed investorer forsvinder, og uanset om et pitch-event går godt eller skidt, så er det bare om at tage læringen med sig hjem og gøre det endnu bedre næste gang.

 

Farmbrella

Billede af Farmbrella Groups direktion (fra venstre mod højre) CCO, Jakob Tilma, CEO, Christina Yding Hahn Elgaard og Martin Kollerup.

 

 

Læs mere om hvordan din startup kommer i betragtning, til at modtage funding via DanBAN. Læs her.

olioli

Olioli har rejst ny kapital med et DanBAN syndikat

By | Investerings cases, Nyheder

Olioli har rejst ny kapital med et DanBAN syndikat

 

Trods en verdenspandemi som har udfordret restaurationsbranchen så har take away kæden OLIOLI formodet at servere poké bowls og samtidig vækste! De har netop rejst ny kapital fra et syndikat af  business angels gennem DanBAN.

 

OLIOLI er en take away kæde I Danmark, som var de første til at introducere Poké Bowlen til landet.

Deres mission er at skabe glæde mellem mad og mennesker og det er blandt andet det der gør deres koncept unikt. De går meget op i servicen, hvordan medarbejdere trives i OLIOLI og branding. Det er ikke blot et produkt, men en hel oplevelse.

Derudover differentierer OLIOLI sig fra andre poké koncepter, da de har moderniseret den traditionelle poké bowl med et personligt præg af smage fra Asien (Stifterne af OLIOLI er fra Thailand og Sydkorea), men også det mere rustikke touch fra Skandinavien som vi kender med mange grøntsager og sundere alternativer.

 

Nicolai og Frederik startede OLIOLI for lidt over 4 år siden. De mødte hinanden i REKOM hvor de arbejdede med PR og Marketing sammen. Her blev de gode til at skabe nye koncepter, som de hver weekend skulle bruge til at tiltrække folk til RKEOMs barer og natklubber.

Ved siden af det, så har Nicolai haft en thai take away med sin familie, samt læst på CBS og Frederik har arbejdet i forskellige take away kæder i København.

 

1.Hvordan har jeres vækst-rejse været fra idé start til i dag?

Nicolai fik idéen fra sin veninde tilbage i 2016, som havde været på udveksling i San Diego. Hun var kommet hjem og fortalte om det her fantastiske koncept – en blanding mellem sushi og salat. Det lød mega spændende. 2 uger efter dukkede det op på Nicolais Instagram-feed og derfra var han ikke i tvivl – det skulle han starte og selvfølgelig skulle det være med sin makker, Frederik.

De tog til London og afprøvede nærmeste konkurrenter for at få inspiration. Senere blev det til en 60 siders forretningsplan med alt fra økonomi, koncept, drift osv.
Der gik 13 måneder fra idé til at de åbnede først butik på Frederiksberg i Oktober 2017.

Lige siden har de åbnet flere butikker, der i dag tæller 9. De har været igennem to faser og er nu klar til tredje fase; fase 1 – proof of concept, fase 2 – intern optimering og klar til at være skalerbar, fase 3 – klar til at ekspandere. Og det er her at kapitalen og kompetencerne fra syndikatet gennem DanBan træder i kraft.

 

2.Hvordan og hvornår kom I i kontakt med DanBAN? 

“Vi har hørt om DanBan gennem Tue Mantoni, Bestyrrelsesformand hos Vækstfonden, som vi i flere omgange har været i dialog med omkring OLIOLI.
Vi pitchede til Angel Investor Meetup i Odense 2021, som er arrangeret af Odense Seed & Venture, Keystones, BA Syddanmark og DanBAN.”

 

3.Hvordan har det været at få DanBAN investorer om bord?

“Det har været super fedt. Det har været en meget nem og smertefri proces.”

 

4.Hvilke tanker og refleksioner har I haft omkring processen med at få yderligere investorer med i denne runde?

“Vi har på nuværende tidspunkt ikke tænkt os at rejse mere kapital end fra dem vi lige har fået fra syndikatet, men vi er aldrig udelukkende for mulige setups og bud.”

 

5.Hvilke råd vil I give til andre startups som søger funding og som er på vækstrejse?

“Bliv ved og aldrig giv op. Det kan være svært at finde det helt rigtige setup, men du skal ikke give op. Det skal nok lykkedes.”

Billede af hele teamet på OLIOLI HQ.

 

 

Læs mere om hvordan din startup kommer i betragtning, til at modtage funding via DanBAN. Læs her.
Hococo

Hococo rejser $2.7 mio. i Seed-runde med DanBAN i ryggen

By | Investerings cases, Nyheder

Hococo har fået en kapitalindsprøjtning på $2.7 mio. i seed-runde.

I sommeren 2020 investerede et syndikat fra Danish Business Angels i hococo, der er en alt-i-én IT ejendomsplatform, der forbinder lejere og udlejere. Nu har hococo rejst $2.7mio i seed-runde!

Hococo effektiviserer driften af lejemål, hæver serviceniveauet og skaber mere tilfredse og loyale lejere. Siden teamet pitchede til et online DanBAN pitch event i 2020 er det gået stærkt for dem. Platformen anvendes nu i mange store udlejningsejendomme og flere er på vej. Selskabet, der blev etableret i 2018, er allerede godt på vej til at blive en vækstkomet, og derfor er det lykkedes at rejse et tocifret millionbeløb til den videre vækstrejse ved at udvide investorkredsen med Clausen Engineering.

“Vi tror på, at der er et kæmpe hul i markedet, og vi vil være markedsledende omkring service og kommunikation indenfor professionel udlejning.” udtaler William Shaw, adm. direktør og medstifter af hococo.

Bestyrelsesmedlem og repræsentant for DanBan’s syndikat Jens Birch Nielsen tilføjer:

”Vi ser et stort potentiale i hococo teamet og deres unikke produkt, og de første udenlandske kunder er nu også på vej ind. Derfor skal den nye kapital bruges til at udvide teamet, videreudvikle løsningen samt internationalisere virksomheden.”

 

Læs mere om hvordan din startup kommer i betragtning, til at modtage funding via DanBAN.

Kanpla

DanBAN lead angel om Kanpla investeringens rejsen

By | Investerings cases, Nyheder

Den nystartede kantine-app Kanpla har fået en kapitalindsprøjtning på 3,3 mio. kr. i en pre seed-runde.

Vi har i den forbindelse interviewet DanBAN lead angel i Kanpla, Janus Benn Sørensen, for at høre om hans møde med den Aarhusianske startup Kanpla og spurgt ham, hvilke tanker han gjorde sig investeringsmæssigt med Kanpla. Få indblik i processen og tankerne undervejs i dette interview.

1. Janus Benn Sørensen, kan du, som lead angel, fortælle lidt om, hvor du/I mødte teamet bag Kanpla, samt om udvælgelsen af investorer og investeringsprocessen?

Jeg blev første gang introduceret til Kanpla via en af mine iværksætter venner, som havde været på Accelerace forløb og nævnte at der var nogle ret fede unge gutter fra Århus. De havde stiftet en IT-platform som gjorde det nemmere at drive kantiner. En slags digitalisering af en rimelig gammeldags branche. Der var nogle overlap til min gamle branche og forretningsmodel, så jeg synes jeg forstod forretningen rimelig godt. Så holdt Kanplas direktør og jeg kontakt i et års tid, og da de så skulle rejse kapital, var det rimelig naturligt at jeg gik med. Jeg valgte så for første gang at tage flere med i en af mine investeringen. Før har jeg altid bare gået selv ind, men kunne se en fordel i at få flere af DanBANs dygtige engle med, så vi fik dækket et bredt kompetencefelt i bestyrelsen. Det synes jeg var vigtigt idet, der ikke var en bestyrelse i forvejen.

Mht. udvælgelsen af investorer var det en sparring mellem Kanplas direktør Peter og jeg, så vi fik valgt nogle det passede til virksomheden og komplementerede den. Her var det bl.a vigtigt for Peter at der ikke kom for mange med, da han kunne være bekymret for de mange holdninger der lige pludselig kunne være.

2. Hvorfor valgte du at investere og hvor stort er potentialet?

Jeg investerede fordi konkurrentbilledet var enormt dårligt og fordi jeg kunne mærke at stifterne af Kanpla var meget salgsorienterede, hvilket jeg synes man ser for sjældent. Derudover havde de dækket alle kompetencefelterne som der skulle til for at give virksomheden succes.

3. Er der noget nyt du har lært i processen, som du vil dele med andre investorer?

En vigtig læring for mig i forløbet har været værdien af at gå sammen med andre engle i investeringen. Synes det har givet meget, at vi har kunne bidrage med forskellige ting. I selskaber hvor der ikke er eksisterende investorer og bestyrelse i forvejen vil jeg helt sikkert igen sammensætte et godt hold af disse.

4. Hvor mange investorer er med, og hvad er investeringsstørrelsen?  

Vi er 5 investorer og der er i alt skudt 3,3 mio. kr. i selskabet.

Startup Story: Finuprise

By | Investerings cases, Nyheder, Videoer

Mød Heidi Lee fra Finuprise som for nylig pitchede til vores event i København.
Vores CEO Michael Hansen interviewer hende direkte efter hun har været på ‘scenen’, og fik svar på nogle af de spørgsmål, man som founder kan have, inden man skal pitche foran vores medlemmer

For eksempel “Du har lige pitchet foran vores medlemmer, hvordan oplevede du det?”

Finuprise er en investeringsplatform for generation Y og Z. Fællesskabet på platformen følger hinandens impact investeringer, bedømmer virksomhedernes profiler ved at stemme og skaber derved transparens.

Se interviewet her:

Startup Story: Dately

By | Investerings cases, Nyheder, Videoer

Mød Nicolai M. fra Dately som for nylig pitchede til vores event i København.
Vores CEO Michael Hansen interviewer ham direkte efter han har været på ‘scenen’, og fik svar på nogle af de spørgsmål, man som founder kan have, inden man skal pitche foran vores medlemmer

For eksempel “Du har lige pitchet foran et hav af investorer, hvordan oplevede du det?”

Dately leverer hver eller hver anden måned en boks hjem til par. En boks med alt lige fra tema, aktiviteter, samtalekort, snacks og drikke.

En boks som indeholder alt hvad man skal bruge for at holde en hyggelig hjemmedate.

Se interviewet her:

DanBAN Lead investor i Healthycrop, Peter Hede, ønsker at skabe større fokus på private investeringer i Agro/ Food sektoren i Danmark

By | Investerings cases, Nyheder

Virksomheden Healthycrop har fået kapital via et DanBAN syndikat, og vi har i den forbindelse spurgt lead investor og DanBAN medlem, Peter Hede, om hans første møde med Healthycrop og hele processen i forbindelse med udvælgelsen af DanBAN investorer efter Healthycrops pitch. Læs hele interviewet med DanBAN investor Peter Hede her.

 

I hvilken forbindelse mødte du teamet bag HealthyCrop?

”Pernille og jeg mødte teamet bag Healthycrop tilbage i 2018, hvor ideen til selskabet lå som en case, der gennem et stykke tid var blevet modnet af især tidligere direktør i L&F SEGES Jan Mousing. 

Som med mange andre af den slags ideer og koncepter bruger vi en del tid i starten på at sætte os ind i teknologien, markedspotentialet, mulighederne for patentbeskyttelse m.m., inden vi laver den første investering. 

I Healthycrop investerede vi som første investor og var aktive i processen ift. at opsætte selskabsstruktur og forhandle aftaler på plads med mere.”

 

Kan du fortælle lidt om udvælgelsen af investorer (Syndikatet) og investeringsprocessen?

”Jeg har tidligere taget lead-roller i forbindelse med syndikerede investeringer – blandt andet i DanBAN-regi – og har efterhånden fundet en model og et proces-forløb for dette, der tilgodeser både nye og garvede investorer – og ikke mindst de founders, der skal drive og udvikle virksomheden. 

Som tidlig investor i Healthycrop har det været min rolle at facilitere investeringsprocessen og fungere som bindeled mellem founders og gruppen af kommende investorer. Som i Healthycrop har jeg eksempelvis på forhånd tilkendegivet, selv at ville investere til samme valuation og betingelser som investorgruppen måtte forhandle sig frem til, således at der er et vist armslængdeprincip for al fairness skyld. Det betyder selvfølgelig også, at det ikke er mig, der skal forhandle terms, valuation og lave due diligence på investorernes vegne. Det er her vigtigt at finde et par stykker i gruppen af potentielle investorer, der vil påtage sig den rolle, og desuden også forhandle terms med virksomheden. Det har heldigvis endnu ikke været et problem, og det er min oplevelse, at det både er en fair, intensiv og meget lærerig periode for alle parter at være en del af. 

I Healthycrop var vi heldige at få et noget større investeringstilsagn end virksomheden ønskede at tage ind her og nu. Det betød desværre også, at der ikke i denne omgang blev plads til alle interesserede investorer. Det er aldrig sjovt at skulle afvise interesserede investorer, men omvendt er det også en del af gamet, som jeg tror mange af os har prøvet som private investorer.”

 

Hvorfor valgte du at investere, og hvad var det du så i casen/ hvilket potentiale?

”Jeg har qua min egen baggrund et snævert fokus på industrielle cases indenfor Landbrug/ Fødevarer, Ingredienser og Bioteknologi-sektoren, og de skal som minimum altid være skalerbare og med baggrund i stærk science og med gode patentmuligheder. 

At investere eksempelvis i et ny street-food koncept, en ny foodtruck eller nye produkter til retail er ikke mig, trods min store respekt for dem det lykkes for. Jeg kan bedst lide cases, hvor der ligger en tung veldokumenteret videnskab bag, og hvor founders ikke nødvendigvis alle er grønne post-docs, men også inkluderer mere etablerede kræfter på universiteterne og fra industrien. 

Healthycrop bygger på mangeårig verdensklasseforskning på Aarhus Universitet, har stærke muligheder for unikke og brede patentrettigheder og fra starten et internationalt fokus, der rækker langt udenfor Danmark. Det er en case, der måske vil kræve 1,0 – 1,5 mio EUR i alt frem mod 2024, hvor konceptet er færdigudviklet, og hvor virksomheden enten kan sælges helt eller delvist i form af patentrettigheder/royalties. Sådanne cases passer godt til mit temperament, pengepung og tidshorisont og står jo i kontrast til Pharma-cases, hvor finansierings- og risikoprofilerne er nogle helt andre.”

 

Efter closing, er der nogen områder, hvor du selv forventer at bidrage til Healthycrops videre udvikling?

”Jeg har fortsat tænkt mig at bidrage aktivt i Healthycrops bestyrelse, der efter investeringsrunden udover founders nu tæller en forsker fra Cornell Universitet og to yderst kvalificerede engle, der fremad repræsenterer investorgruppen.” 

 

Er der noget nyt, du har lært i processen, som du vil dele med andre investorer?

”Når man tager i betragtning, at Agro/Food sektoren er én af kun i alt fire identificerede sektorer i Danmark, hvor vi er absolut verdensførende indenfor science og tech, er det svært at forstå, at der ikke er flere private investorer, der har fået øjnene op for investeringer i området. Når man dertil lægger fordelagtige soft-funding muligheder i den tidlige fase – ikke mindst på grund af den store fokus på den grønne omstilling – og gode muligheder for at finde dygtige og internationalt orienterede medarbejdere indenfor Danmark, er der alle muligheder for nye solide internationale succeser. 

Der er i mine øjne ikke altid nogen sammenhæng mellem investeringspotentialet i en given case, og hvor let casen er at overskue og forstå ved første øjekast. Mange cases indenfor Agro/ Food kræver en del at sætte sig ind i for den kommende investor, men den investering i tid er godt givet ud ift. multipler ved en exit, hvis man formår at komme med i de rigtige cases. Cases, der i øvrigt som hovedregel altid har FN verdensmål-relevans og klima-impact, som langt overstiger cases indenfor andre sektorer.  

Vi har i Danmark en hel unik adgang til forskningsmiljøerne på universiteterne, og den forskning, der sker på danske universiteter indenfor landbrug/ fødevarer, er i den absolutte top på verdensplan. Derfor er det også lidt trist at se, at meget af den interesse og kapital til virksomheder som Healthycrop efter seed-stadiet kommer fra fonde og industrielle aktører med baggrund udenfor Danmark. Det vil jeg gerne være med til at lave om på, så de små virksomheder kan vokse sig store her i landet til gavn for samfundet og for investeringsmiljøet i Danmark. 

I øjeblikket barsler jeg sammen med flere forskningsgrupper på nye muligheder indenfor samme sektor herunder blandt andet indenfor industriel smags-sensorik og avanceret planteforædling.”

DanBAN lead angels om Owayy investeringens rejsen

By | Investerings cases, Nyheder
Vi har interviewet de to DanBAN lead angels i Owayy, Peter Harder og Jonas Berthelsen, for at høre om deres møde med startuppen Owayy (der tidligere hed GoGlamping) og spurgt dem, hvilke tanker de gjorde sig investeringsmæssigt med Owayy. Få indblik i deres proces og tanker undervejs i dette interview.

 

GoGlamping, nu Owayy, blev grundlagt med en mission om at skabe oplevelser tæt på naturen, der værner om lokalmiljøerne. Owayy.com samler unikke overnatningsoplevelser ét sted, og imødekommer ønsket om at spare miljøet, komme tættere på naturen og samtidig opleve noget helt unikt. 

Kan I, Peter Harder og Jonas Berthelsen, som lead angels fortælle lidt om, hvor I mødte teamet bag Owayy samt om udvælgelsen af investorer og investeringsprocessen?

Peter Harder (Lead Angel):
“Owayy blev startet af de to CPH studerende, Anton og Magnus i 2019 – faktisk som en del af et skoleprojekt, og den helt store launch var i marts sidste år. Det skulle vise sig at være god timing i forhold til corona nedlukningen, og danskernes manglende mulighed for at holde ferie i udlandet. Første gang jeg mødte Anton og Magnus, var til DanBAN pitch event september sidste år.

Owayy pitchen (tidligere kendt under navnet Goglamping) var god og med masser af energi. Derudover var der allerede skabt en pæn omsætning samt spændende planer for fremtiden. Det var tydeligt, at casen havde stor interesse blandt DanBAN medlemmerne, hvor i alt ca. 18 personer meldte sig på banen.

Til første møde på Matrikel1 var vi ca. 8 DanBAN’er, og da forhandlingerne samt hele processen strakte sig frem til december, var der folk som faldt fra, men for at vi kunne finde de 7 engle, som
matchede rejsen med GoGlamping bedst, besvarede alle nogle korte spørgsmål. Som lead angles gennemgik Jonas Berthelsen og jeg listen og besvarelserne af spørgsmålene sammen med GoGlamping.

Det vigtigste var at finde et hold af engle, som kunne supplere casen bedst muligt, og at vi dermed ikke skulle ende med at være syv finance folk”.

Lead Angel – Jonas Berthelsen:
”Vi investerede i Anton og Magnus, fordi vi hurtig opnåede stor tillid, da to kvikke unge fyre havde masser af energi og overskud, samt kunne belyse vores spørgsmål på en konstruktiv måde.
Deres umiddelbare tilgang til projektet var ligetil og nemt at blive inspireret af. Denne ungdommelige tilgang har det danske iværksætter miljø og vi som investorer stor glæde af.

 

Hvordan tacklede I den situation? 

Peter Harder (Lead Angel):

“Jeg følte at sagen faldt naturligt ud, og som lead engle var vi meget informative, og der blev skabt en for alle god og homogen investeringsgruppe”

 

Er det en situation du/ I har stået i før?

Peter Harder (Lead Angel):

“I 2019 havde vi MinRecept fra Aalborg, og her var vi også rigtig mange interesserede engle, som også måtte informere omkring kompetencer og erfaringsområder”.

 

Er det noget du/ I ser mere af nu end tidligere?

Peter Harder (Lead Angel):

“Grundet beskatningsreglerne hvor vi max må være syv engle i et syndikat, er det helt sikkert ikke noget, vi vil opleve forholdsvis ofte”.

 

Hvorfor valgte du/ I at investere og hvor stort er potentialet?

Peter Harder (Lead Angel): 

“Jeg har investeret i Owayy, da jeg tror rigtig meget på Anton og Magnus. De har drive, de er grundige, udviser stor dømmekraft og så supplerer de hinanden godt. Man ser også, at hele oplevelsesindustrien vokser, men så er den godt nok sat tilbage på grund af Corona, men her har Owayy også deres styrke. 

De fokuserer på overnatning i naturen, de fokuserer på at tilbyde folk nye rejser/ overnatningsoplevelser i hjemlandet, og da rigtig mange flytter til storbyerne, er der et stort ønske om i ferier og weekender at komme ud og væk fra disse byer.

Med den gode start som Owayy allerede har fået samt kapitalen fra os og Vækstfondens Covid-19 lån, og så ikke mindst timingen, ser jeg store muligheder for at vokse antallet af bookinger. 

Siden foråret er der kommet et helt nyt IT system klar, og således er det kun et spørgsmål om at trykke på speederen, og så ellers erobre markedet før konkurrenterne. Vi er allerede på vej ind i Sverige og Norge – og da ingen store spillere har sat sig rigtig på det Europæiske marked, tror jeg, at vi kan blive et interessant opkøbsemne for AirBNB, Booking.com eller andre om 3 til 5 år”.

Jonas  Bertelsen (investor):

“vi investerede i Anton og Magnus, fordi vi hurtig opnåede stor tillid, da to kvikke unge fyre havde masser af energi og overskud, samt kunne belyse vores spørgsmål på en konstruktiv måde. 

Deres umiddelbare tilgang til projektet var ligetil og nemt at blive inspireret af. Denne ungdommelige tilgang har det danske iværksættermiljø og vi som investorer stor glæde af.”

 

Er der noget nyt du/  I har lært i processen, som du/ I vil dele med andre investorer? 

Peter Harder (Lead Angel):

“Man undervurderer altid forhandlings- og kontrakt processen. Her har det for syndikatet været vigtigt, at vi har haft engle med lang erfaring og know how omkring hele kontraktarbejdet. 

Selve processen ender også med at blive en hel del længere end forventet, og det er så vigtigt ikke at gå på kompromis eller forhaste noget”.

 

Hvor mange investorer er med, og hvad er investeringsstørrelsen? 

Peter Harder (Lead Angel):

Der i alt er rejst 4 mio via DanBAN’s 7 business angels samt vækstfonden.

Bootstrapping interview med Business Angel Jørgen Balle Olesen

Interview med DanBAN Business Angel Jørgen Balle Olesen

By | Investerings cases, Nyheder
Karoline Wolsing Wullum, Bootstrapping, den 10. maj 2021, kl. 14:57

Jørgen Balle Olesen er en markant impact-investor, som måske mest er kendt som stifter af SAXO.com, har en M.B.A. fra CBS, investerer bl.a. i edtech og har tidligere arbejdet med uddannelse og sundshedsforebyggelse i Bolivia.

 

1. Du overtog familiens boghandel og skabte Saxo.com, Danmarks svar på det oprindelige Amazon, som vores største online boghandel, du nu har solgt. Hvad lærte du især af den rejse?

Det var en spændende rejse både hvad angår digitalisering, nye forretningsmodeller og skalering. Vi gik fra nogle ganske få medarbejdere i kælderen under boghandlen på Østerbro til cirka 65 medarbejdere og en omsætning på 350 mio. kroner. Det mest interessante var nok, at der hele tiden var behov for at innovere. I første omgang var det jo den fysiske distribution, long tail etc., der var fokus på; senere overtog den digitale agenda med e-bøger, lydbøger etc. i abonnement med helt andre nøgletal og nye måder at skabe forretning på. Det store antal kunder og transaktioner skabte også mange data, som både var en udfordring (fx 20 mio. produkter), men som også gav store muligheder for at bruge data til fx kunderettede anbefalinger. Hvad der gik på tværs gennem alle årene var et stærkt fokus på kunderne og en ekstraordinær kundeservice.

De seneste år var jeg meget optaget af at skabe en stærk branding position og her var et konkret projekt samarbejdet med UNICEF, hvor vores kunder kunne give en mikrodonation til udsatte børn, når de købte en bog til sig selv.  Jeg er glad for, at JP/Pol har videreført dette samarbejde, så der nu er samlet over 2 mio. kroner til dette gode formål.

 

2. Du udtaler i The One Initiatives Impact Report Nordic Investors 2020, at du, før du stiftede SAXO.com, arbejdede med uddannelse og sundhedsforebyggelse i Bolivia: Hvordan har det påvirket dine efterfølgende investeringer i startups inden for e-learning og e-bøger?

Det er rigtigt, at jeg nogle år før jeg startede Saxo rejsen, arbejdede halvandet år i Bolivia, og jeg kan med hånden på hjertet sige, at det både er noget af det sjoveste, men også mest interessante, jeg har beskæftiget mig med. Lige siden har indtrykket af børn i skoler lang ude på landet med ufattelig ringe vilkår i forhold til både skolebygninger, materialer, lærerkræfter og ernæring etc. brændt sig ind på min lystavle. Det er noget, jeg bruger som brændstof for mit engagement på uddannelsesområdet.

“Jeg tror vitterlig på, at teknologi vil være vejen til, at mange af disse unge mennesker, som man bestemt ikke skal underkende i forhold til evner og kamplyst kan leap-frogge ind i en ny verden, hvor de kan tilegne sig viden på helt nye måder”.

Jeg er opmærksom på, at det kræver en infrastruktur, men det kan vi understøtte i mindre skala for at vise, at det rent faktisk kan lade sig gøre. Og så må vi jo sikre, at infrastrukturen kommer på plads hen ad vejen. Vi har ikke rigtigt råd til andet, hvis vi vil skabe økonomisk udvikling, demokratiske styreformer etc.

I 2020 blev jeg såkaldt founding partner i Human Practice Foundation, en NGO stiftet af Pernille Kruse Madsen med fokus på skoler i Nepal, Kenya og Danmark. Her fik jeg i april i år muligheden for at besøge projektområdet i Nepal. Det var en kæmpe oplevelse både at se de konkrete skoleforbedringer med toiletter, biblioteker, it-hubs etc., men også at se de programmer, der gennemføres for at sikre en bedre kvalitet af uddannelsen. Det var virkelig interessant igen at få ‘jord under neglene’ – men også at se muligheder for at anvende nogle af de digitale platforme til at accelerere it-udviklingen lokalt.

 

Testperioden af produkter bød på succesfulde resultater

Allerede i februar 2019 fik de testet deres produkter hos restauranter som Aamann’s, No.2, TRIO, Sonny, Dagligstuen og efter en vellykket testperiode, blev ovennævnte restauranter deres første officielle kunder, da de lancerede deres første produktsortiment. Herfra gik det stærkt og i februar 2020 var deres kunder allerede vokset til imponerende 110 kunder.

3. Hvilke edtech-startups synes du er særligt perspektivrige eller værd at lægge mærke til i disse år?

Jeg vil være ubeskeden og nævne nogle af de edtech startups, jeg er involveret i. Nogle med større andele end andre og nogle med mere aktiv involvering: De platforme, hvor jeg ser det største internationale potentiale, er danske Coders Trust og peruvianske Udocz, som har over 600.000 videregående studerende som brugere. Lokalt står Bookbites virkelig stærkt i norden, ligesom GoLearn har en fin forretning i Danmark. Derudover har jeg også mindre positioner i Tutor fra Estland og Lyfta fra UK.

Jeg har også nogle investeringer som ligger lidt i grænselandet ifm. at være egentlige edtech – det er startups, som jeg vil kalde supportive technologies f.eks. Tiimo(adhd-app), Subreader (tekst til lyd for svage læsere) og Be My Eyes (hjælp til svagtseende). Endelig har jeg et par investeringer, der ligger længere til ‘højre’ i værdikæden rettet mod hiring, Innoflow og onboarding, Introdus. Det kan virke som lidt spredt fægtning, men edtech er et stort og kompliceret område og trods forskelle på startups, er der ofte læring fra én startup, som kan videreføres til et andet. Der skal også nævnes, at jeg også er investor i den finske edtech-vc Sparkmind, nordens første edtech fund. De har gennemført nogle gode edtech-investeringer.

Selvom jeg forsøger at fokusere på edtech, sker det også, at jeg falder for andre investeringer, simpelthen fordi teamet, teknologien eller forretningen lokker. Det gælder f.eks. Anyday (split payment på kunde fair vilkår), Turis (en engros order platform), Firmnav (AI), Onrobot (robotics), Mapspeople, Motosumo, Donkey Republic og Nabofarm. Derudover er jeg også med i Scale Capital (som investor og ESG-ambassadør).

 

4. Hvad ser du efter ift. dine startup-investeringer, og hvad bidrager du selv med til dine portefølje-selskaber – eller er du bare passiv investor?

Jeg lægger typisk vægt på international scalability, at det helst skal være en abonnementsforretning (SaaS). Jeg holder mig så vidt muligt fra hardware. Ideelt er de godt i gang med produkt-/kundematch og har vist en begyndende monetarisering. Det er for mig det ideelle tidspunkt at komme ind på, fordi der kan tilføres så megen værdi i de her tidlige faser. Hvis det går som forventet, forsøger jeg at følge op på min andel, når der kommer ny kapital ind. Jeg er meget aktiv i nogle startups og mindre aktiv i andre – det afhænger i høj grad, om de beder mig bidrage.

 

5. Vi taler generelt meget om grøn omstilling, og FN’s Verdensmål 4 – Kvalitetsuddannelse er centralt for dig: Hvad er det, vi kan i Danmark i forhold til læring, som kan bidrage til verden?

Vi har en langvarig demokratisk tradition og også en pædagogik, som – i hvert fald i forhold til andre og mere autokratiske samfund – er baseret på ligeværd og en høj grad af tillid. Vi er gennemdigitaliserede. Vi har også en stærk design tradition, som også kommer til udtryk gennem fx gode UX-løsninger, enkelt design – og så er LEGO jo dansk. Vi skal tænke på, at den viden, vi hælder ind i hovedet på folk, den går aldrig væk. Jeg tænker ikke, at der er mange investeringer, der kan måle sig med det afkast en bedre uddannelse giver anledning til.

“Det ville være fantastisk, hvis der fra politisk hold kom et serøst sats på at udvikle denne vertikal fuldstændig på linje med fx den grønne omstilling”.

Potentialet er enormt hvis man ser på investeringsaktiviteten i forhold til det samlede spend. Vi er stadig i meget early days. Der er så mange muligheder for at gøre uddannelse bedre life-long, mobile on the go, adaptive etc., og med en vinkel, hvor vi både ser på hard- og soft skills, så vi uddanner hele mennesker, uanset hvor det er i verden.

The Syrup Company

The Syrup Company lukker investeringsrunde med Danish Business Angels på 7 uger

By | Investerings cases, Nyheder
The Syrup Company har udviklet Anaperitivo – Aperitivo Analcolico, som er verdens første organiske certificerede alkohol alternativ, der fokuserer på spritzer drinks kulturen, som er i stærk vækst. Helt præcist er det udvikling af sirup til brug i cocktails, lemonade og is the.

 

The Syrup Company sætter dermed et nyt eksempel for hvordan drikkevarer skal fremstilles ud fra et synspunkt, der inkluderer alt fra selve sourcingen og produktionen til selve bruger oplevelsen. Deres fokus er at levere drikkevarekoncepter primært henvendt til professionelle brugere, og The Syrup Company har således formået fra den spæde start at levere deres produkter til nogle af Danmarks mest berømte restauranter, caféer, barer og hoteller før deres navn for alvor var på landkortet.

 

Upcycling og innovation af emballageløsninger

I forbindelse med restprodukter af deres produktion som eksempelvis eddike, har The Syrup Company igangsat forskellige projekter omkring upcycling af denne type rest produkter, og samarbejder i dag med blandt andre Nordhavn Eddikebryggeri og sammen med Brøl. Yderligere arbejder de på at innovere deres emballageløsninger med Teknologisk Institut.

Teamet bag The Syrup Company består af bioteknolog PhD. Roberto Ferro, som varetager R&D afdelingen og organisationen ledes af Frederik Selvang, der har stor erfaring med tidligere succesfulde startups som Soundboks og Paralenz. Salg- og forretningsudvikling er Patrik Drobnys ansvar og det er ligeledes Patrik, som i sin tid inviterede Roberto og Frederik med til at deltage på The Syrup Companys spændende startup rejse. Men vi skal lidt tilbage til hvordan deres historie startede, og hvordan deres rejse har været fra idéen til konceptet startede og frem til i dag.

 

Patrik og Frederik kendte hinanden fra tidligere, hvor de drev et sirup importfirma sammen. Efter en desværre ikke så vellykket opstartsproces, fandt de i stedet begge et arbejde. En ven henvendte sig til dem med et ønske om at starte egen virksomhedsproduktion af sirup, og efter overvejelser og pitch til en gruppe af venner og familie, blev projektet realiseret og søsat i september 2018.

 

Testperioden af produkter bød på succesfulde resultater

Allerede i februar 2019 fik de testet deres produkter hos restauranter som Aamann’s, No.2, TRIO, Sonny, Dagligstuen og efter en vellykket testperiode, blev ovennævnte restauranter deres første officielle kunder, da de lancerede deres første produktsortiment. Herfra gik det stærkt og i februar 2020 var deres kunder allerede vokset til imponerende 110 kunder.

I 2019 vandt The Syrup Company en adgangsbillet ud af 1.118 virksomheder til at pitche internationalt til en IKEA Bootcamp. Deres IKEA pitch og projekt tog udgangspunkt i udviklingen af et non-alkoholisk koncept og oplevelse, der kunne imødekomme forbrugernes efterspørgsel på andet end alkoholiske drikkevarer. Ingredienserne til disse non-alkoholiske drikkevarer til voksne, blev desuden udviklet på naturlige ingredienser, som man finder i den svenske natur.

Processen og oplevelsen med Danish Business Angels

I december 2020 test lancerede de deres produktsortiment i 12 Irma butikker og efter en vellykket testperiode, blev alle Irma butikkerne ligeledes en del af deres kunder. Derefter kontaktede de DanBAN og ansøgte om at komme i betragtning til at pitche foran DanBANs business angels, hvilket foregik via en live-streamning pitching event i februar 2021. Derefter tog det kun 7 uger, fra de havde præsenteret deres forretningsidé og koncept til de fik lukket investeringsrunden med flere interesserede business angels.

 

Vi har spurgt dem, hvad deres oplevelse har været i forbindelse med at pitche foran DanBANs business angels, herunder hvordan de har oplevet hele processen:

”Hele processen foregik både professionelt og velplanlagt. Vi var virkelig taknemmelige for den høje kvalitet af business angels, vi blev introduceret for via DanBAN, og under pitch forløbet var alle spørgsmålene både konkrete og velmene og feedbacken brugbar. Vi er meget tilfredse med processen og resultatet. Vi håber, at DanBAN og vores fantastiske nye investorer også ser det på denne måde”.

Spørger man hvilke råd, de vil dele med andre startups, er svaret: ”Når du deler dine ideer med mennesker, ved du aldrig, hvem der vil føre dig fremad”.