Generelt

Hvordan får jeg mulighed for at pitche for DanBAN investorerne?

Start med at udfylde din virksomhedsprofil her.

Læs mere om vores udvælgelsesproces her.

Skal jeg ansøge via StartupIncluder?

Ja, vi offentliggør og udvælger kun cases, der har ansøgt via StartupIncluder.

Hvilket stadie skal vi være på, for at søge funding?

DanBAN investorerne investerer typisk på et tidligt stadie i skalerbare startups med et godt team med stort potentiale. DanBAN har over 190 investorer, alle med forskellige investeringspræferencer. Vi anbefaler, at startups som minimum har en fungerende MVP, før det giver mening at ansøge.

Investorerne foretager typisk investeringer efter grundlæggere, venner og familie selv har finansieret opstarten, og før eller samtidig med den første venturekapitalrunde.

Fokuserer DanBAN investorer på en bestemt sektor?

Nej, DanBAN har ingen specifikke fokusområder. Alle startups med stort vækstpotentiale, innovative og skalerbare ideer kan ansøge. Se hvilke sektorer DanBAN investorerne investerede i, i 2018 her.

Kan jeg få kontaktoplysninger på specifikke investorer?

Vi videregiver ikke kontaktoplysninger på vores investormedlemmer. Hvis du ansøger via StartupIncluder, har investorerne mulighed for at kontakte dig, såfremt de er interesserede. Hvis du bliver udvalgt til at pitche til vores månedlige pitch event, vil du komme i kontakt med de fremmødte investorer.

Du er velkommen til at besøge investorerne på deres LinkedIn profil. Du kan finde alle medlemmerne her.

Hvordan udvælger I startups til pitch events?

Et screeningudvalg bestående af 3-5 medlemmer gennemgår ansøgningerne i StartupIncluder hver 3-4 uge og vælger 7-10 startups, som skal pitche til et kommende pitch event. Forinden udvælgelsen, afholdes et fysisk eller online møde med alle ansøgere.
Alle DanBAN medlemmer er velkommen til at deltage i screeningudvalget.

Underskriver I NDAs?

DanBAN underskriver ikke NDA’er. Derfor er det vigtigt, at du ikke deler dybt fortrolige oplysninger når du uploader dit materiale via. vores platform StartupIncluder. Det kunne f.eks. være tekniske detaljer om jeres teknologi, der vurderes at kunne være patenterbare.

Bliver jeres startup udvalgt til at pitche til én af vores pitch events vil du blive opfordret til at sende et opdateret pitch deck direkte til en af vores Investor Relations Managers via. e-mail. Dette materiale vil kun blive vist på en skærm til selve pitch eventet og således ikke delt elektronisk med deltagerne uden jeres forudgående samtykke.

Tjener DanBAN penge på min investering?

Nej. DanBAN er en non-profit organisation, og vi opkræver ikke procenter, administrationsgebyr eller henvisningsgebyrer. DanBAN finansieres af et årligt medlemskontingent fra vores medlemmer og partnere.

Hvor ofte afholder DanBAN pitch events?

Vi holder i gennemsnit ét pitch event om måneden fordelt mellem Aarhus og København.

Hvordan foregår investeringsprocessen - fra ansøgning til investering?

Du kan se hele processen fra ansøgning til en mulig investering her.

Når du er blevet udvalgt til DanBAN pitch event

Skal jeg pitche på Dansk eller Engelsk?

Vi anbefaler, at du pitcher på Engelsk, hvis du er komfortabel med sproget. Hvis ikke, er det helt accepteret at pitche på Dansk (alle DanBAN investorerne taler Dansk). Vi anbefaler Engelsk, da det er god træning ift. den iværksætterejse du skal på. Derudover inviterer vi ofte udenlandske business angels med til vores pitch events.

Kan jeg bruge min egen computer?

Nej. For at sikre, at vi undgår tekniske problemer, kører vi alt fra den samme computer, som vi medbringer.

Hvordan ser et normalt program ud til DanBAN pitch event?

Program:

  • 15.15: Check-in
  • 15.30: Værstindlæg & velkommen (lokation skifter fra gang til gang).
  • 15.50: 5 pitches + Q&A
  • 16.30: Pause og netværk
  • 17.00: 5 pitches + Q&A
  • 17.30: Let anretning, vin og netværk

Bemærk: alle andre startups, som skal pitche, også er tilstede under din præsentation.

Hvor mange kommer til et DanBAN pitch event?

Der er ca. 35-60 investorer tilstede til DanBAN pitch events + de 10 startups, som skal pitche på dagen. DanBAN pitch event er kun for medlemmer, udvalgte startups og få inviterede gæster.

Efter DanBAN pitch event

Hvordan foretages investeringer i DanBAN?

DanBAN organiserer pitch events og formidler kontakt mellem startups og de investorer, som er interesserede i en videre dialog med det respektive startup. Derudover hjælper sekretariatet i DanBAN gerne med at finde lokaler til mødet mellem startup og investorer. Når kontakten er skabt, bidrager DanBAN kun, hvis startuppet eller investorerne finder det nødvendigt.

Vi anbefaler ikke specifikke typer af investeringer, og vi driver ikke en fond for DanBAN investorerne. Medlemmer af DanBAN træffer deres egne investeringsbeslutninger og investerer deres egen individuelle kapital direkte i startups. Det er også op til virksomhederne og investorerne selv at strukturere ethvert rådgivende eller bestyrelsesforhold, som de finder passende.

Hvordan udføres Due Diligence?

Medlemmerne af DanBAN foretager på frivillig basis hele due diligence processen. Af og til med juridisk rådgivning. Der udvælges som oftest en lead angel, som varetager due diligence og en eventuel bestyrelsespost i virksomheden. Han/hun rapporterer tilbage til gruppen (i tilfælde af syndikering), altså er der kun én investor eller to (hvis det giver mening), som er i kontinuerlig dialog med virksomheden.

Ansøg om funding ved DanBAN medlemmerne via vores platform StartupIncluder

Søg funding