DanBAN-medlem satser på digitalisering af tandlæge-branchen

DanBAN-medlem satser på digitalisering af tandlæge-branchen

For blot to måneder siden præsenterede det to år unge startup, Cope it, deres digitale platform til kommunikation mellem patienter og tandlæger. Præsentationen foregik på Næsseslottet i Holte og efterlod bestemt et positivt indtryk hos medlemmerne.

Her to måneder efter deres visit på Næsseslottet har Cope it landet en kapitalindsprøjtning på 2,5 millioner kroner med bl.a. Danish Business Angels-medlem Michael Krogh i ryggen, som ser et stort salgspotentiale i produktet:

Cope it har et stærkt og engageret team, som har udviklet en unik løsning, der har et stort salgspotentiale i både Danmark og udlandet. Og ikke mindst har de et vigtigt og sympatisk sundhedsmæssigt perspektiv ved at understøtte, at folk får tjekket deres tænder.”

Cope it, som vil bruge den digitale kommunikationsplatform til at hjælpe patienters tandlægeskræk, har spottet et stort behov. Ikke blot hos de 4 ud af 10 danskere med tandlægeskræk, men skam også uden for Danmarks grænser. Derfor vil Cope it i første omgang udvide til det britiske marked i 2016 og efterfølgende til USA, hvor tandlægemarkedet er stort.

Læs mere om virksomheden her

Ikke første investering i DanBAN-regi 

Michael Krogh har været aldeles aktiv på investeringsfronten og har bl.a. investeret i ur-producenten REC Watches, præsenteret for BAC-medlemmerne for ca. 2 år siden. I dag forgyldes REC Watches med 3 mio. kr. fra Kickstarter, “Crowdfunding Prisen 2015” samt med-investorer fra DR-programmet “Løvens Hule”. Lige nu venter der dem et USA-eventyr, hvor flere førende distributører har kontaktet det lille danske ur-brand.

 

 


Comments are closed.